Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg Akvavit blev sænket i jorden: Nu starter byggeriet på Spritten

Af Christine Luca Hornemann
Det er borgmester Thomas Kastrup-Larsen, som sammen med en af A. Enggaards struktørlærlinge der forestod grundstensnedlæggelsen.
Det er borgmester Thomas Kastrup-Larsen, som sammen med en af A. Enggaards struktørlærlinge der forestod grundstensnedlæggelsen.

Spritten, Cloud City, Harbour Gate – kært barn har mange navne.

I lang tid har der været mange overskrifter omkring Spritgrunden i Vestbyen.

Men det er nu, at visionerne for alvor bliver en realitet.

Aalborgs Borgmester Thomas Kastrup-Larsen var torsdag med til at nedlægge grundsten for de første bygninger.

Grundstens-nedlæggelse på de første nye bygninger, der befinder sig på den vestlige del af grunden, markerer starten på de nybyggerier, der bl.a. kommer til at præge området i de kommende år.

A. Enggaard står for byggeriet.

Nye grundsten, ny bydel

De to ud af i alt 13 forskellige nybyggerier på den vestlige del af Spritten blev i dag påbegyndt.

Ved begivenheden blev et rør med en Aalborg Akvavit flaske, mønter, usb-stik med Sprittens tegninger og projekt-visioner og dagens aviser støbt inde i grundstenen.

Inden grundstenen skulle nedgraves, delte Borgmester Thomas Kastrup-Larsen et par ord.

Læs også: Luksuslejligheder bremset af brøler: Her er de nye planer for Harbour Gate

“Jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag, hvor vi kan lægge grundsten ned her på Spritten og komme i gang for alvor.

Det har været en lang vej, hvor der har været mange drømme og visioner bag, og i starten også en hel del bekymringer,” sagde Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen

Aalborg Akvavit blev sænket i jorden: Nu starter byggeriet på Spritten
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen

“Det er Akvavit spritproduktion, der har været på grunden i mange år.

Hvor kommer akvavit fra? Det kommer fra det latinske ord aqua vitae, som betyder livets vand.

I dag er livets vand for mange mennesker; kultur, oplevelser og følelser.

Det første og mest markante, der bliver defineret på spritfabrikkernes grund, er det store kunstværk ved Cloud City, som Tomas Saraceno står bag.

Læs også: Flere millioner til Cloud City: Så vildt bliver det nye Spritten

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen understregede, at han er sikker på, at kunstværket er med til at tiltrække mange mennesker – ikke kun fra det øvrige Jylland, men resten af landet, fra Europa og uden for kontinentet.

“Jeg tror, der er mange, der ville synes, at det kunne være spændende at bo og arbejde hernede, samt drive virksomhed herfra,” fortæller Thomas Kastrup-Larsen.

Aalborg Akvavit blev sænket i jorden: Nu starter byggeriet på Spritten
Illustration af Artcenter Spritten

Bygges i alt 600 nye boliger

Der skal bygges i alt 600 nye boliger delt mellem ejer- og lejerboliger. Derudover veksles der mellem ungdoms- og seniorboliger.

“Der bliver bygget ungdomsboliger, der bliver bygget ejerboliger, plejeboliger og der bliver bygget boliger til seniorer med fokus på seniorbofællesskab.

Det synes jeg er rigtig vigtigt, at vi husker begge dele – at have noget til de unge, men også noget til de ældre, så de forskellige generationer kan mødes på Spritten,” fortæller Borgmester Thomas-Kastrup Larsen.

Udover de mange boliger så kommer bydelen blandt andet til at rumme et Art Center med glas-kunstværket, Spritproduktion, restaurantioner og meget mere.

Til sidst blev der udråbt et trefoldigt leve for Sprittens udvikling.

Del artikel

Andre læser også