Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flyvende start for EDM-festival: Nu er billetsalget til Aairport Festival 2021 startet

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Q Dance // Aairport Festival
Foto: Q Dance // Aairport Festival

17.-18. januar løb Skandinaviens største indendørs EDM-festival af stablen for allerførste gang lige her i Aalborg.

Temaet var “Dark Side of the Moon”, og destinationen tog folk på en 2-dages tur til det ydre rum, hvor yderkanterne af galakse blev udforsket til elektronisk musik fra nogle af de største stjerner fra ind- og udland.

Men hele ideen bag Aairport Festival er netop, at det er en tilbagevendende festival, hvor hvert år byder på en ny destination.

Og nu kan du allerede købe billetter til næste års Aairport Festival, som har fået temaet Egypt.

Aaiport Festival 2021 bliver afholdt 22.-23. januar og Early Bird-billetter til en pris fra 499 kr. er netop sat i salg.

Line-up må du vente med lidt endnu, men strukturen bliver den samme som i år; om fredagen er fokus på EDM, mens lørdagen har fokus på “The Harder Style”.

En kæmpe fest over al forventning

Årets udgave af Aairport Festival gik over al forventning, og både publikum, artister og arrangører var glade for et vellykket arrangement.

“Jeg synes, at vi leverede det vi lovede.

Vi blev alle blæst bagover af det kunstnerne leverede på scenen. Det kørte også rigtig godt med barerne, sikkerheden og så videre. Selvfølgelig lavede vi fejl hist og her, det kan slet ikke undgås, og det gør os kun klogere og skarpere,” har arrangør, Kresten Thomsen, tidligere udtalt.

“Jeg er meget tilfreds med billetsalget. Det er første år, vi gør det her, og vi skal bygge et brand op. Det er fedt at se, at publikum kommer fra Danmark, Skandinavien og resten af Europa,” fortsætter han.

Aairport 2020 bød på alt fra R3HAB, Salvatore Gannachi, Vigiland, Martin Jensen, og Q-dance Take Over.

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også