Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter flere ulykker: Nu afsætter kommunen en halv million kr. til havnesikkerhed

Der har længe været fokus på de mange drukneulykker i Aalborg.

Seneste hændelse var den 25-årige mand for ca. en måned siden, der faldt i havnen ved Toldbod Plads.

Der er løbende kommet flere tiltag for at undgå, at folk falder i vandet, såsom lys, stiger og kameraer.

Men efter gårsdagens behandling af Aalborg Kommunes budget, har forligspartierne nu taget en beslutning. De vil afsætte en halv million kroner til at forbedre havnesikkerheden i 2025.

Det skriver TV2 Nord.

Det er dog ikke besluttet, hvordan pengene skal bruges. Og dét er der også delte meninger om.

Er et hegn løsningen?

En løsning kunne ifølge Venstres Jan Nymark Rose Thaysen, der er den ansvarlige rådmand på området, være at indhegne højrisikoområder.

Her er der blandt andet tale om området ved Tolbod Plads, hvor kajkanten forsvinder på grund af et indhak, men også Obels Kanal, Jomfru Ane Parken og Honnørkajen ved Jomfru Ane Gade.

En af bekymringerne er dog, at et hegn skaber en form for falsk sikkerhed. Og netop det var også Jan Nymark Rose Thaysens bekymring i forbindelse med den 21-årige Oliver Ibæk Lunds drukneulykke i 2022.

“Man har altid ret til at blive klogere, og vi har udviklet vores synspunkt på det her område undervejs. Jeg blev nysgerrig og tog et smut til Aarhus, hvor de har hegn udvalgte steder. I starten havde jeg et billede af sådan et finmasket trådhegn med NATO-pigtråd på toppen.

Men når man rent faktisk kigger på, hvordan de har løst det i Aarhus, får man et andet syn på det,” fortæller han til TV2 Nord.

Argumentet om den falske sikkerhed er dog netop det, som Socialdemokratiet i Aalborg Kommune er nervøse for.

De ser ifølge TV2 Nord hellere et samarbejde med politi og beredskab om at gøre nogle ting, som de ved virker – fremfor at bruge penge på, det de kalder falsk tryghed.

Men trods manglende beviser for, at det har en effekt, mener Jan Nymark Rose Thaysen, at hegnene er et forsøg værd – og at de faktisk ikke har råd til at lade være.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.