Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Som forvandlet: Nu åbner stort parkeringshus i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen

Hvis du mangler parkeringspladser i midtbyen, er der snart godt nyt.

For nu genåbner det store parkeringshus ved AKKC endelig efter en omfattende renovering.

Der har været hele 7,9 mio kr. til renoveringen, og derfor har huset nu få en ordentlig overhaling, så overmalede betonflader, dårlig belysning og uhyggelig stemning er noget, der hører fortiden til.

På fredag den 17. februar klokken 10.00 åbner det “nye” parkeringshus.

Parkeringshuset ved AKKC har i mange år stået hen i en sølle tilstand, så fornyelsen af faciliteterne kommer på et godt tidspunkt.

Moderniseringen af P-huset omfatter nye facadebeklædninger, elevatorer, lys, vandanlæg, overvågning, nye vinduer og døre (branddøre), nye fuger og en hel del betonrenovering. 

Meget mere end et parkeringshus.

Udover at parkeringshuset gøres langt mere attraktivt for de besøgende, er tanken samtidig, at den nyetablerede ‘kunsthal’ skal understøtte Aalborgs position, som innovativ kunstby. 

“Vi glæder os til at indvie de indvendige faciliteter, og give den helt specielle, visuelle oplevelse videre til borgerne,” fortæller kommunen i en pressemeddelelse.

Til foråret bliver der lavet et kæmpe gavlmaleri på facaderne mod nord og vest. 

Efter renoveringen regner man med at ende på cirka samme antal parkeringspladser som før – inklusiv nye motorcykelparkeringspladser.

Men hvad med prisen, tænker den sparsommelige nordjyde nok.

Bare rolig. De forbliver uændrede efter renoveringen, så du slipper med 8 kr. i timen – og max 40 kr. pr. dag.

Yderligere info

P-huset ved AKKC har gennem flere år trængt til en renovering, og er gennem de senere år blevet stadig mindre benyttet af byens parkanter.

I 2020 begyndte Aalborg Kommune at indhente tilbud på renovering af P-huset og sammenligne prisniveau på entreprisen for moderniseringen af parkeringshuset. 

I 2022 blev der bevilliget 7,9 millioner kr. til projektet med en total renovering af P-huset både udvendig og indvendig. 

Del artikel