Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gratis vin: Nu åbner ny vinbar i midtbyen

IMG_2751-1024x768

I morgen, fredag, åbner Linds Vinbar i Slotsgade. 

Her har Anders Lind Jensen totalrenoveret de gamle Slotskro-lokaler, så det nu er en topmoderne vinbar. 

Og nu er han endelig klar til at vise stedet frem.

Væggene er malet olivengrønne og beige.

Møblerne er nøje udvalgt i eg fra Andersen Furniture, og der er lækre rustikke murstensdetaljer på både vægge og den nye bar, der deler rummet op. 

Det gamle pissoir og toilet er omdannet til to toiletter, og vasken er flyttet, så det er lettere at komme rundt. 

“Jeg glæder mig til at åbne,” siger Anders, der i flere måneder har arbejdet på at blive klar. 

Åbner med gratis vin

Fredag åbner den nye vinbar så endelig. 

Og det bliver med et glas gratis vin til alle, der møder op. 

Receptionen starter klokken 16 og slutter klokken 18 – men det gør festen ikke. 

“Vi fortsætter bagefter for alle, der har lyst,” siger Anders Lind. 

Dermed åbner endnu en moderne vinbar i Aalborg. 

“Vi prøver at differentiere os fra de andre i byen,” fortæller indehaveren. 

Blandt andet har han stor fokus på, at Linds Vinbar skal være et hyggeligt og uformelt sted for alle, der gerne vil nyde et glas dejligt vin. 

Europæiske vine, ost og charcuteri

Linds Vinbar kommer primært til at tilbyde europæiske vine.

“I de sidste 4 år har jeg været ansat ved Vincentralen i Skagen, hvor jeg har været med til at finde nye vinhuse. Det er mange af dem, jeg har valgt at tage med i mit sortiment i vinbaren,” siger Anders.

Gratis vin: Nu åbner ny vinbar i midtbyen

Derudover vil han samarbejde med både Sigurd Müller og Thomas Dam i Aalborg samt den aarhusianske vinforhandler Reduktiv.

Han har stor erfaring med vin og håber, at der bliver anledning til masser af dialog med gæsterne om druetyper, smagsnoter og forskellige vinoplevelser.

Derfor er det traditionelle vinkort også erstattet af en stor vinvæg, hvor flaskerne bliver udstillet, og hvor han kan få en snak med gæsterne om de forskellige vine.

“Jeg håber, det bliver hyggeligt og uformelt, og at gæsterne kommer for at få en god oplevelse og en god flaske vin,” siger han.

Ud over vin vil der være oste og charcuteri på menukortet.

Linds Vinbar ligger på Slotsgade 35 i midtbyen.

Du kan følge med på Facebook og Instagram.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.