Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nye fund tæt på Aalborg: Nu åbner museum for særlige rundvisninger

Lindholm-Høje-pressefoto3
Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Lige nu bliver der gravet i historien ved Lindholm Høje i Nørresundby – og de nye fund er så interessante, at Vikingemuseet Lindholm Høje nu inviterer indenfor til særlige rundvisninger.

På højdedraget med udsigt over Limfjorden ligger et af Danmarks mest markante fortidsminder.

Lindholm Høje er en af landets største gravpladser fra yngre jernalder og vikingetid og rummer omkring 700 brandgrave, hvor de karakteristiske stensætninger stadig står tydeligt i landskabet.

Men området gemmer på mere end grave.

Ved Lindholm Høje er der også fundet spor efter en samtidig landsby, som gennem årene har flyttet sig rundt i området tæt ved gravpladsen.

Netop nu er der en mindre udgravning i gang i nogle af de områder, hvor landsbyen har ligget.

Det er forskningsprojektet Milestone fra Aarhus Universitet, der sammen med studerende og Vikingemuseet Lindholm Høje undersøger området bag højen.

Ifølge museet har de aktuelle undersøgelser allerede givet ny viden, som nu bliver delt med offentligheden gennem særlige rundvisninger.

Rundvisningen begynder inde på museet med en introduktion til Lindholm Højes historie. Her kan gæster høre om områdets opdagelse, de store udgravninger i 1950’erne og livet ved Lindholm Høje i jernalderen og vikingetiden.

Herefter går turen udenfor til de igangværende udgravninger.

Her undersøger arkæologerne blandt andet spor efter landsbyen, hvor der er fundet små vævehytter, som formentlig har været brugt til fremstilling af tekstiler.

De nye undersøgelser skal være med til at afdække de sociale og kulturelle forandringer, der formede livet ved Lindholm Høje gennem mere end 600 år.

På rundvisningen får deltagerne mulighed for at se de nyeste fund, høre om forskningen og opleve en nyafdækket del af Lindholm Højes historie, som forskerne endnu kun lige er begyndt at forstå.

De særlige rundvisninger foregår tirsdag den 2. og 9. juni, og billetter kan købes via Nordjyske Museers hjemmeside.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.