Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Magisk jul: Nu åbner et af Nordjyllands smukkeste julemarkeder

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Skulpturparken Blokhus
Foto: Skulpturparken Blokhus

Der er mange flotte, hyggelige og smukke julemarkeder i Nordjylland.

Selvom vi naturligvis har en lille forkærlighed for julemarkedet på Gammeltorv i midtbyen, så byder resten af regionen også på masser af magiske juleoplevelser.

I morgen åbner et af de mest spektakulære, når Skulpturparken Blokhus åbner dørene til deres Magisk Jul.

Og i år bliver det endnu vildere!

Imponerende lyd- & lysshow og 2 millioner julelys

Det er allerede i morgen, lørdag 4. november, at Magisk Jul 2023 åbner.

I år er det med endnu flere dekorationer og mange flere lyspunkter i Skulpturparken Blokhus.

Blandt tusindvis af funklende lamper og dekorationer og mere end 2 millioner lyspunkter vil årets Magisk Jul i Skulpturparken Blokhus atter glimte.

“Vi slår dørene op for Magisk Jul med juleindvielse lørdag 4. november,” fortæller indehaver John Andersen.

Magisk jul: Nu åbner et af Nordjyllands smukkeste julemarkeder
Arkivfoto

“Selve Skulpturparken, med både juleboder og Arkade med butikker åbner kl. 15.  Gæsterne vil kunne opleve Blokhus Kanonlaug, som skyder Magisk Jul i gang fra kl. 16.00.

Herefter er der musikoptræden af Jammerbugt Garden, besøg af julemænd samt tale v/borgmester Mogens Gade og undertegnede. Og så tænder vi juletræet på 17,5 meter, og slutter af med dans om juletræet.

Der er også ekstraordinært Lyd- & Lysshow som gennemføres kl. 17, 18, 19 og 20 og restauranten byder på en fristende julebuffet i Orangeriet med udsigt til parken,” udtaler John Andersen.

Oplev en lysende juletunnel

Magisk Jul er eventyrlig oplevelse, hvor parkens bygninger, træer og haver er pyntet i et strålehav af tusindvis af lysdekorationer og mere end 2 millioner julelys.

“Vi prøver hvert år at overgå os selv. I år har vi bl.a. tilføjet endnu flere dekorationer og lyspunkter. Det bliver storslået,” siger John Andersen.

Der er også velkendte klassikere som det store krybbespil, julemand i kanen, Europas længste RGB lysende juletunnel, en kyssepergola, et gigantisk juletræ på 17,5 meter, smukke guldkareter, kærlighedstræ med røde julehjerter og meget, meget mere.

Magisk jul: Nu åbner et af Nordjyllands smukkeste julemarkeder
Arkivfoto

Spektakulært lyd- & lysshow

Hele parken glimter i takt med de tusindvis af RGB-spots der frembringer et lydtilpasset lysshow med farveskift.

Det foregår hver dag kl. 16,17,18, 19 og 20 (til indvielsen dog fra kl. 17).

Blandt sandskulpturerne kan gæsterne opleve julehytter, hvor der sælges alt fra gløgg og æbleskiver til jernskulpturer, kunstværker og unika samt brændte mandler. – I år har vi også krydret shoppeoplevelsen med endnu mere kunst.

Indenfor i Arkade Galleriet er der arbejdende værksted, hvor gæsterne bl.a. kan få en kunstoplevelse i særklasse med unikke malerier af Jan Björn og Lone Kristensen, keramik og skulpturelle værker af Helga Breum, jernskulpturer af Erling Mørck og plantefarvet design af Lise Franck m.fl. udtaler John Andersen.

Betagende julemagi

Når mørket sænker sig, kan du komme helt tæt på de betagende og oplyste eventyr, der bringer dig i ægte hygge stemning. Temaet: ”H.C. Andersens Eventyr” er nemlig omdrejningspunktet for de 10 imponerende og oplyste sandskulpturer i parken.

Åbent tirsdag-søndag fra kl. 15-21 i november & december

(Lukket mandage samt den 24. & 25. december. Sidste åbningsdag den 30. december)

Arkade Galleri samt julehytter har åbent fra kl. 15-20

Lyd- og lysshow afvikles hver aften kl. 16,17,18, 19 & 20

Del artikel

Andre læser også