Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nostalgi og traditioner: Kæmpe julebutik åbner i morgen i Aalborg

Kalenderen har ramt november, og nu begynder duften af gran og gamle traditioner igen at brede sig i julebutikken på Aalborg Historiske museum. 

I morgen, den 6. november, åbner museet igen dørene til sin traditionsrige butik, der er et sandt mekka for alle, der længes efter den gode, gamle danske jul.

Vi har fået lov at få et smugkig indenfor, og der er næppe et sted i Aalborg, hvor julestemningen føles mere ægte og nostalgisk end her.

Oplev barndommens jul

Museets julebutik er et sted, hvor tiden står stille, og hvor man kan genopleve barndommens jul med alt, hvad det indebærer:

Flettede julehjerter, halmbukke og smukke julekalendere står side som side med glitrende glaspynt fra Brink Nordic.

Nostalgi og traditioner: Kæmpe julebutik åbner i morgen i Aalborg

Her mødes nostalgi og nutid i en varm og stemningsfuld atmosfære, hvor juletræet allerede står pyntet med store stjerner og flettede hjerter, som man husker dem fra bedstefars barndom.

“Vi lægger vægt på at videreføre de juletraditioner, som mange forbinder med deres barndom og familiejul,” fortæller Vibeke Hvass Mølbak, butiksansvarlig på Aalborg Historiske Museum.

Der er noget helt særligt ved at hænge det samme pynt op år efter år – det skaber en følelse af samhørighed og genkendelighed”.

Den røde jul vender tilbage

I museets butik handler julen om de klassiske farver – rød, grøn, guld og sølv.

Her finder du ikke lilla eller sort julepynt, men derimod papirtrommer, lametta og flagguirlander, præcis som i de danske hjem for generationer siden.

“Vi oplever, at folk kommer igen hvert år netop for at finde det, de forbinder med rigtig jul. Det handler ikke om trends, men om traditioner,” siger Vibeke Hvass Mølbak.

”Mange siger, at juletræet slet ikke er rigtigt uden de klassiske farver og pyntetyper”. 

På hylderne finder man alt fra papirsranker, som man kender fra tv-serien Matador, til de smukke englespil med stearinlys, storke til juletræets top og det klassiske tredelte Helligtrekongerslys, der traditionelt tændes den 5. januar som afslutning på julen.

Kravlenisser og glaspynt i lange baner

Ingen jul uden nisser – og i museets butik kravler Brammings klassiske kravlenisser igen rundt på hylderne side om side med Vilhelm Hansens muntre figurer. 

For mange er de en uundværlig del af december, og hvert år finder nye samlere vej til butikken for at supplere deres samling.

Lige så eftertragtet er det glitrende glaspynt fra Brink Nordic. 

Her er både de tidløse julemotiver som trommer, flethjerter og dannebrogsflag – og de mere historiske figurer som Christian den Fjerde, vikingeskibe og den ikoniske røde postkasse.

Nostalgi og traditioner: Kæmpe julebutik åbner i morgen i Aalborg

“Hvert år kommer folk ind og spørger, hvilke nye figurer vi har fået fra Brink Nordic. For mange er det blevet en hel tradition at finde årets nye pynt her hos os,” fortæller Vibeke. 

I år er der også kommet flere nye figurer til, blandt andet et kagehus og en figur med opskriften på brunkager. 

Museets julebutik har et af Aalborgs største udvalg af netop dette glaspynt.

Bøger, kogebøger og renæssancegløgg

Ud over julepynt byder butikken på klassiske julebøger som Peters Jul, H. C. Andersens Juleeventyr og Anders Ands Juletræ – fortællinger, der generation efter generation har været med til at forme dansk julestemning.

Julen er også hjemmelavet mad efter gamle familieopskrifter. Skulle man have mistet bedstemors juleopskrift, så er der dog hjælp at hente.

Frk. Jensens Kogebog har alle opskrifter fra den traditionelle gammeldags jul, så alt lige fra rødkålen til vaniljekransene kommer til at smage helt rigtigt.

Til de gamle smagsløg, finder du også juledrikken ”Lutendranck” – en krydret vin fra renæssancen, også kaldet “renæssancegløgg”. 

Dertil kommer julesennep fra Svendborg, marmelader fra Hybengaarden og de klassiske lerskåle fra Birkerød Pottemageri – perfekt til risengrøden.

Nostalgi og traditioner: Kæmpe julebutik åbner i morgen i Aalborg

Åben hele julen

Julebutikken ligger som altid i museets lokaler på Algade 48, kun få skridt fra julemarkedet på Gammeltorv.

Her kan du gå på opdagelse blandt pynt, bøger og specialiteter, der bringer historien til live midt i julens travlhed.

Julebutikken åbner i morgen den 6. november og holder åbent hele november tirsdag til lørdag kl. 10.00-17.30 og i december mandag til lørdag kl. 10.00-17.30.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.