Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nostalgi og fællessang: 5 store danske navne klar til Nibe 2023

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Ricky Sam Winther
Foto: Ricky Sam Winther

Nordjylland holder vinterferie, og om ganske få dage går vi ind i foråret.

Det betyder ikke alene, at den endelige release af programmet til Nibe Festival 2023 er på trapperne. Årets festival kommer heldigvis også nærmere og nærmere. 

Og nu er en håndfuld nye navne offentliggjort. Det skriver Nibe Festival i en pressemeddelelse.

Etablerede artister

Festivalen går løs i dagene fra den 28. juni til den 1. juli, og nu kan det musikglade folk se frem til en fem nye danske navne.

I rækken af offentliggørelser er der i denne omgang sat fokus på en række etablerede, populære artister, der altid leverer – og så har de masser af Nibe-ånd.  

TV-2

Altid en træffer, altid elsket.

Sådan har det været med TV-2 igennem en håndfuld årtier, og sådan er det stadig. Også i Nibe. 

Hit på hit leveret af rutinen med legendariske Steffen Brandt på toppen.

Det bliver ren fællessang og ”be babalula” for ”tidens kvinder” og ”rigtige mænd”, når TV-2 ruller deres ”fantastiske Toyota” ind i Skalskoven fredag d. 30. juni kl. 16:30. 

Nicklas Sahl 

Populære Nicklas Sahl er også klar til Nibe 2023.

Den sympatiske hitmager er ønsket af gæsterne i Nibe. Og det er ikke uden grund.

Hits som ”New Eyes”, ”Planets” og ”If I Killed Your Night” har hentet et to-cifret antal millionafspilninger på Spotify.

Et klart bevis på, at Sahl ikke bare tilhører fremtiden; Sahl er også nutiden. 

Stine Bramsen 

Alphabeat-sangerinden udgav i 2015 soloalbummet ”Fiftyseven” og fulgte for kort tid siden op med 2’eren “Blonde & Blank”. 

Stine Bramsen har netop været på tour rundt i landet – og ligesom med albummet har det affødt kongeanmeldelser.

Den lille, af statur, men alligevel meget store sangerinde hører nu ubetinget til i den gode ende af den danske musikalske superliga.

Stine Bramsen åbner Stor Scene lørdag den 1. juli. 

Rasmus Walter 

Den tidligere frontmand i Grand Avenue kickstartede mere eller mindre solokarrieren med monsterhittet ”Endeløst” – smukt og meget iørefaldende.  

Når Rasmus Walter flirter med det engelske, som jo var det gængse i Grand Avenue-tiden, så er den der også.

Det er ”Heart of Stone” et godt eksempel på. 

Walter rammer altid de danske radiostationer med masser af airplay – f.eks. lige nu med ”Nyt Lys”.

Og nu rammer han altså atter Nibe. 

AKADEMIET

Et helt unikt og sublimt allstar-hold er under navnet AKADEMIET klar til at indtage sommerlandet.

Allstar holdet består af Alex Nyborg Madsen, Rie Rasmussen, Knud Møller, Ester Brohus, Ivan Pedersen, Nikolaj Christensen og – ikke mindst – det yngste skud på stammen, nemlig den helt unikke og talentfulde Rikke Thomsen.  

AKADEMIETs medlemmer bliver på Nibe bakket op af en flok musikere fra øverste hylde på den danske americana-, roots- og countryscene.  

Stort line-up med kæmpe navne

De nye navne joiner et allerede stærkt felt af store navne til Nibe Festival 2023.

Her kommer store danske navne som The Minds Of 99, Lukas Graham, Nik & Jay, Tobias Rahim og mange flere.

Fra udlandet kan man skråle med på hits fra OneRepublic og Zara Larsson, der gæster den nordjyske festival hhv. den 30. juni og 28. juni.

Se hele programmet og køb billet til Nibe Festival 2023 her.

Del artikel

Andre læser også