Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nostalgi, anekdoter og lækker musik: Danmarks John kommer til Blokhus

Af Redaktionen
Pressefoto
Pressefoto

John Mogensen er en af danmarkshistoriens mest folkekære sangere, og populariteten er ikke blevet mindre efter succesfilmen “Så længe jeg lever”, der skildrer sangerens liv på godt og ondt.

Men det er ikke kun på biograflærredet, at John Mogensen er blevet vakt til live.

Rasmus Bjerg har blandt andre haft stor succes med at turnere land og rige rundt i rollen som dansktoppens ukronede konge, og inden længe kan vi her i Nordjylland se frem til at opleve endnu en fantastisk hyldest til John Mogensen.

“DANMARKS JOHN – En hyldest til John Mogensen & Four Jacks” optræder nemlig i hyggelige Blokhus den 25. oktober kl. 20.00.

Det sker i Kulturhuset i Blokhus, og billetprisen til koncerten alene er 200 kr., og du kan også vælge at opgradere billetten med en 2 retters koncertmenu.

Den består af en forret; Fiskesymfoni med fire forskellige fiskespecialister med brød og smør og en hovedret bestående af; Herregårdsbøf med sauce bearnaise, pommes saute og efterårs-garniture.

Koncertmenuen koster 195 kr, og den serveres klokken 18.00 i Kulturhuset.

Autentisk udseende, anekdoter og masser af musik

Det nye hold bag Danmarks John er troubadurisk- og stilrent legende og ikke mindst klar til at surfe på John-bølgen.

Man vil opleve en musikalsk legestue på scenen, hvor musikerne spiller på alt, hvad de kan komme i nærheden af, bytter instrumenter og synger A Capella.

I front som Danmarks John står Brian Arnold, der med sit autentiske udseende og John’ske vokal, krydrer showet med nostalgiske anekdoter fra John Mogensens liv og færden.

Dette setup til Danmarks John er et markant step up for gruppen, der også tager det bedste med fra Four Jacks.

Fire stærke vokaler bliver til de velkendte flotte klange, som bliver holdt på plads af en solid kontrabas, når de tropper op i den klassiske opstilling, som man kender fra Four Jacks.

Har optrådt i Grønland og på Gran Canaria

Danmarks John har optrådt fra Grønland til Gran Canaria og hele Danmark tyndt og med stor succes.

Dette har medført utallige udsolgte koncerter landet over.

Når bandet træder op på scenen er der efter sigende altid garanti for fest og fællessang, så arrangørerne anbefaler, at du også husker danseskoene.

Hvad: Danmarks John – En hyldest til John Mogensen & Four Jacks
Hvor: Kulturhuset Blokhus
Hvornår: 25. oktober kl. 20.00

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også