Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

For 15 måneder siden åbnede noget ganske særligt ved Spritten i Aalborg.

Alessandro Painsi og Frida Stiil Vium stod bag initiativet, der fik navnet North Urban Art Studio, hvor lokale kunstnere kunne leje sig ind i de store, rå lokaler og få hvert deres lille studio.

Fælles for dem er, at de både fungerer som udstilling for publikummer, men også arbejdssted for den enkelte kunstner. På den måde har de altså både et sted at udvikle deres kunst, men også et sted at præsentere den for eventuelle kunder.

En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio
Foto: Simone Kjølby Christensen

5 nye kunstnere søges

Denne kombination har vist sig at være en fuldstændig forrygende succes, og derfor udvider North Urban Art Studio nu med yderligere fem pladser oveni de eksisterende 18.

“Vi har indtil nu haft nogle workshops i samarbejde med FOF, men nu vil vi gerne prøve noget nyt. Derfor skal de lokaler, der har været brugt til workshops, i stedet laves om til fem nye kunststationer,” fortæller Alessandro til MigogAalborg.

En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio
Foto: Simone Kjølby Christensen
En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio
Foto: Simone Kjølby Christensen

Efterspørgslen på en plads i North Urban Art Studio har nemlig været enorm, og i stedet for, at pladsen kun bruges til særlige events, ønsker Alessandro og Frida i stedet, at den bliver udnyttet alle dage.

“Vi er super stolte over at have opbygget det her fællesskab, og det er faktisk det eneste, vi ser efter, når vi skal vælge nye kunstnere hertil: Om de er søde og rare at omgås,” siger Alessandro, og fortsætter:

“Men vi går selvfølgelig også efter, at det er folk som værdsætter og bruger stedet.

Derfor lægger vi vægt på, at man enten er ny i feltet, men brænder meget for at blive professionel, eller at man allerede er etableret og har lyst til et fælleskab hvor man deler viden og sparrer med hinanden.”

Vi sætter klart pris på, at folk er fuldtid og arbejder professionelt inden for sit felt, da vi gerne vil have stedets potentiale bliver udnyttet bedst muligt.

En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio
Foto: Simone Kjølby Christensen
En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio
Foto: Simone Kjølby Christensen

Kunst og fællesskab

Både Alessandro og Frida tryller begge med maling i deres studio, men det er bestemt ikke et krav for at blive en del af fællesskabet.

“Vi er åbne for alle i det kreative fag. Lige nu har vi alt fra keramikere og tuftere til fotografer og andre iværksættere.

Vi synes bare, at det er fedt, at vi kan tilbyde noget forskelligt, og det håber vi også, at de nye kunstnere kan byde ind med,” siger Alessandro, da han viser os rundt i de inspirerende lokaler, hvor spraydåser ligger i den ene ende og keramikkopper tørrer i den anden.

En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio
Foto: Simone Kjølby Christensen
En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio
Foto: Simone Kjølby Christensen
En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio
Foto: Simone Kjølby Christensen

Her er der plads til at spilde på gulvet og lade kreativiteten styre tiden.

“Det vi har tilfælles, er kunstnen. Vi er ligeglade med hvem du er og hvor du kommer fra, så længe man brænder for det, man laver og kommer til stedet med en fed energi.”

En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio
Foto: Simone Kjølby Christensen

Åben 24/7

Som de fleste kunstneriske sjæle nok er bekendt med, kan man ikke selv bestemme, hvornår kreativiteten rammer. Derfor er North Urban Art Studio også åben for lejere 24 timer i døgnet alle ugens syv dage.

“Man får en kode til alarmsystemet og en nøgle til døren – så kan man komme og gå, som man vil. Det betyder også, at det er meget forskelligt, hvornår og hvor meget, vi er samlet herude.

Nogle dage er der helt arbejdsro, mens der er andre er helt fyldt op af både kunstnere og gæster,” forklarer han.

North Urban Art Studio har ligeledes et godt samarbejde med caféen På Fjorden, der også bor i lokalerne. Her kan både kunstnere og gæster tanke op af både god kaffe og lækkert bagværk.

En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio
Foto: Simone Kjølby Christensen

Et godt sted at starte

Prisen for at blive en del af North Urban Art Studio svinger alt efter, hvor stor en station, du lejer dig ind på. Prisen starter ved 2000 kr. om måneden, mens de største koster op til 3000 kr. inkl. aconto, rengøring, internet og fri adgang.

“Vi har ikke startet det her for et tjene en masse penge på det, men for at starte et fedt fællesskab. Derfor regner vi heller ikke med, at folk nødvendigvis kommer med en stor økonomi bag sig.

Det kan man måske til gengæld få med tiden, i takt med, at ens kunst udvikler sig,” slutter Alessandro.

En kæmpe succes: Nu udvider North Urban Art Studio
Foto: Simone Kjølby Christensen

Ønsker du at ansøge om en plads, kan det gøres via North Urban Art Studios hjemmeside.

For yderligere spørgsmål kan du sende en mail her.

Del artikel