Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

NORMAL-butik er lukket: Genåbner med 524 kvadratmeter

Af Ane Johanne Damgaard

NORMAL-kæden bliver ved med at vokse sig større og større.

De har mere end 735 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland, Portugal og Spanien. Og der er flere på vej.

Nu er turen kommet til Friis Shoppingcenter, hvor de giver deres butik en velfortjent make-over i denne uge. Derfor holder de lukket fra den 12. august til og med den 20. august.

Den eksisterende butik skal renoveres og udvides, så de efterfølgende kan tilbyde kunderne en helt særlig og ny butiksoplevelse – og det fejrer de med en stor genåbningsfest den 21. august.

300 goodiebags og lykkehjul

Når dørene slås op til en nyrenoveret butik, skal det naturligvis markeres.

Genåbningen i Friis Shoppingcenter er selvfølgelig ingen undtagelse.

“Vi holder åbningsfest som, hvis vi havde åbnet en helt ny butik. Vi kommer til at tilføre 130 kvadratmeter, og det glæder vi os til. Det bliver en dejlig dag,” fortæller Lars Bjerring.

Derfor har NORMAL selvfølgelig en kæmpe genåbningsfest på tapetet.

Med de 130 ekstra kvadratmeter, ender butikken med at være 524 kvadratmeter i alt.

Dørene bliver åbnet med 300 goodiebags til de hurtigste.

Og så kan man vinde en palle fyldt med varer, hvis man gætter værdien af varerne på pallen og spinne lykkehjulet, hvor man kan være heldig at vinde præmier.

Åbningsfesten foregår den 21. august i NORMAL i Friis Shoppingcenter kl. 10-19.

Altid nye varer på hylderne

Målet hos NORMAL er, at det altid skal være en ny og unik oplevelse at besøge en af kædens butikker. Også selvom det kun er en uge siden, man sidst var forbi butikken.

Derfor er der i NORMAL – ud over det brede og faste sortiment af kendte mærkevarer – hele tiden løbende udskiftning på hylderne, så der altid er nye varer at finde og udforske.

Butikslabyrinten inviterer til at gå på skattejagt blandt de mange spændende varer fra kendte og ukendte brands, og der vil altid vente en overraskelse rundt om det næste hjørne.

“Vi sælger mærkevarer inden for make-up, husholdningsartikler, personlig pleje og en lang række basisvarer, som mange mennesker allerede kender og bruger på badeværelset, i køkkenet og til rengøring.

Mærkerne omfatter fx. W7, Dove, Colgate, Milka og Neophos, og vi sælger varerne til faste lave priser, der ofte vil være lavere end den generelle markedspris,” forklarer Lars Bjerring, Country Manager.

“Vores mål er, at du som kunde får en unik oplevelse, hver gang du besøger en af vores butikker. Derfor får vi, udover det brede og faste sortiment, hele tiden nye varer hjem – også fra spændende brands, som du kun finder i NORMAL.

Faktisk får vi ca. 100 nye varer i butikkerne hver eneste uge, og det gør, at der altid er noget nyt og spændende at finde i butikken,” fortsætter Lars Bjerring.

Del artikel

Andre læser også