Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe afsløring: Aalborg får endnu en NORMAL-butik

Af Stine Kjølby Christensen

Så er der godt nyt til alle dem, der er vilde med kæden NORMAL.

NORMAL er en danskejet detailkæde, der sælger helt normale varer til unormale priser.

Sortimentet omfatter blandt andet kendte mærkevarer inden for personlig pleje, makeup, konfekture og husholdningsartikler.

Kæden har nu mere end 640 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland, Portugal og Spanien. Og der er flere på vej.

De afslører nemlig nu, at de i løbet af foråret og sommeren 2024 vil åbne yderligere fem NORMAL-butikker i Nordjylland.

Helt præcist kan byerne Farsø, Fjerritslev, Nykøbing Mors, Aalborg og Frederikshavn se frem til en ny eller en ekstra NORMAL-butik.

Lover kæmpe åbningsfest

Hvor og præcist hvornår, at den nye NORMAL-butik åbner, vides endnu ikke.

NORMAL forsikrer dog om, at når dørene slås op til en ny butik, sker det altid med et brag af en åbningsfest – og til de kommende åbninger bliver det ingen undtagelse:

Kunderne kan se frem til events, konkurrencer, giveaways – og masser af god stemning.

Den præcise dato for åbningsfesterne offentliggøres på et senere tidspunkt.

Del artikel