Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Norlys advarer: Pas på falske sms’er i omløb

Telefon-1024x585

I søndags delte vi en advarsel fra politiet omkring en ny fup-sms, der er i omløb.

Her forsøger svindlere at udnytte energikrisen med beskeder som “Din strøm bliver lukket i morgen”, og opfordrer folk til at trykke på et smishing-link.

Det er dog ikke de eneste falske sms’er, man bør holde øje med.

I en pressemeddelelse skriver energiselskabet Norlys, at en ukendt afsender i øjeblikket udgiver sig for at være kundernes energiselskab.

Norlys understreger at disse sms’er er falske og opfordrer kunderne til at slette dem.

Norlys advarer: Pas på falske sms'er i omløb
Eksempel på en fup-sms

I sms’erne står, der ”Din strøm bliver lukket i morgen. Der er en ubetalt regning fra september.” Hvorefter kunderne opfordres til at betale via et link i sms’en.

“Hvis vores kunder har en ubetalt energiregning, sender vi rent faktisk sms’er ud til dem som en venlig påmindelse. Derfor er disse phishing-sms’er meget virkelighedstro.

Vi kunne dog aldrig finde på at meddele en lukning af strømmen alene via en sms med en dags varsel, som det er tilfældet i disse sms’er,” siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.

Forsøger at udnytte energikrisen

Han advarer samtidig kunderne mod at klikke på links fra ukendte afsendere. Når Norlys sender sms’er til deres kunder, kommer beskederne fra nummeret 20 21 61 61.

“Vi oplever desværre af og til phishingforsøg. Vi står lige nu midt i en energikrise, hvor mange er ekstra opmærksomme på deres energiregning og på at få betalt til tiden.

Det er der nogle ublu personer, der forsøger at udnytte, og derfor vil vi gerne advare vores kunder mod at hoppe på svindelnummeret,” siger Mads Brøgger.

Er man i tvivl om, om man har en ubetalt regning hos Norlys, kan man altid tjekke det på /mit.norlys.dk

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.