Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nordjyske tal frigivet på pressemøde: Fire er døde af Corona i Nordjylland

Af Michael Qureshi

Hver dag kan man via en overvågningsrapport fra Statens Serum Institut følge udviklingen af indlagte i Region Nordjylland.

Tallene har siden weekenden svinget frem og tilbage med små procenter, men når tallene er gået tilbage, har det været umuligt at se om det skyldtes dødsfald eller raskmeldte patienter.

Men på et pressemøde i Region Nordjylland onsdag eftermiddag har man for første gang oplyst tallene over både dødsfald og raskmeldte.

104 døde på landsplan

I de seneste tre uger hvor Corona-epidemien har udviklet sig i Danmark er der konstateret fire dødsfald i Region Nordjylland.

Så det er en meget lille procentdel af de i alt nu 104 døde i forbindelse med Corona-virus, som der er offentliggjort onsdag ved 13-tiden.

Henrik Nielsen, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital, oplyste om de nordjyske tal.

“Siden den første patient blev indlagt i vores afdeling for cirka tre uger siden har der været tæt ved 100 patienter indlagt.

Af dem er 70 raske og udskrevet. Vi har lige nu 29 patienter indlagt med 8 i kritisk tilstand

I den periode har vi desværre set dødsfald. I et enkelt tilfælde trods den behandling der var mulig at give ikke kunne overleve det.

De øvrige tre patienter der er afgået ved døden har været ældre borgere med mange andre sygdomme, hvor de fravalgte intensiv behandling,” forklarede Henrik Nielsen på pressemødet.

Er godt forberedte

Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør Aalborg Universitetshospital, sagde samtidig, at man har haft færre indlæggelser end ventet. Men at faren bestemt ikke er drevet over.

“Vi skal ikke tro, at vi kan slække på alle de initiativer, vi har sat i gang.

Vi skal holde fast i vores planer on at sikre den rigtige behandling  af vores patienter.

Situationen kan blive alvorlig i den kommende tid, og vi er klar til den situation.

Vi håber ikke, at vi skal igangsætte øverste trin på vores eskaleringsniveau, mender er heldigvis langt op til øverste trin. Vi er godt forberedte på hospitalerne i Region Nordjylland,” forklarede Michael Braüner Schmidt.

Del artikel

Andre læser også