Tæt på Aalborg: Nordjyske Museers arkæologer gør stort fund
Et ekstraordinært stort hus, der vidner om velstand og magt, har nu set dagens lys efter 1600 år.
Fremover vil der stå store industrihaller på erhvervsgrundene i Flødalen i det sydlige Svenstrup, men det er ikke første gang, at området lægger grund til store bygninger.
I forbindelse med Aalborg Kommunes erhvervsudstykninger har arkæologer fra Nordjyske Museer nemlig fundet resterne af en stormandsgård fra omkring år 400 e.Kr., dvs. fra overgangen mellem yngre romersk og ældre germansk jernalder. Der er tale om den hidtil største i Aalborgområdet.
Gården består af et usædvanligt stort og meget langt hus. Det har en længde på ca. 60 meter og er 6,5 meter bredt, hvilket giver et areal på 365 m2. Ved siden af det store hus ligger et lidt mindre udhus, og tilsammen omkranser de en gårdsplads på omkring 3000 m2.
Ifølge arkæolog og udgravningsleder Lars Egholm Nielsen er der fundet enkelte huse af den størrelse i Midt- og Vestjylland, men de er meget sjældne i det nordjyske, og stormandsgården er den største, der er fundet i Aalborgområdet. Andre huse fra perioden er typisk mellem 20 og 30 meter lange og fem til seks meter brede, så huset i Flødalen er dobbelt så stort.
”Der er derfor ingen tvivl om, at gården og husets størrelse og symbolværdi skal tilskrives en lokal stormand eller høvding, der har kontrolleret et lokalområde på den vestlige side af Østerådalen. Og han har uden tvivl tilhørt eliten af samfundet. Den elite, som har kæmpet om kontrollen af territorier og har styret handlen og håndværket i området,” siger Lars Egholm Nielsen.
Selvom der kun er stolpehuller tilbage, så har man en ganske god ide om, hvordan stormandsgården kan
have set ud. Her ses en modeltegning af det store hus og tilhørende udhus. Illustration: Anders Dam Hove /
Nordjyske Museer
En overordnet centralmagt
Stormandsgården er fundet i forbindelse med en større arkæologisk undersøgelse, hvor arkæologer fra Nordjyske Museer udgraver et stort område med bopladser fra jernalderen. Museet har gennem de sidste par år – forud for de mange udstykninger – udgravet en række bopladser i den sydlige del af Svenstrup og Godthåb, og de nye opdagelser skal også ses i det lys.
De tidligere undersøgelser i området peger på, at der er tale om bopladser fra yngre bronzealder, dvs. omkring 700-500 f.Kr, til ældre germansk jernalder (400-550 e.Kr.) og perioderne derimellem. Udover de mange huse, er der desuden fundet gravpladser fra de yngre dele af perioden spredt ud over arealet. Der har derfor formentlig boet mennesker i området i sammenhængende periode på mere end 1000 år.
Mange af bopladserne er samtidige, og man kan efterhånden begynde at tegne et mere detaljeret billede af samfundet i området, og ifølge Lars Egholm Nielsen vidner bopladsernes placeringer om en kompliceret samfundsstruktur, der blev styret af en overordnet centralmagt.