Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Garnnøglen til succes: Nordjysk familie-virksomhed vokser eksplosivt

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Hvem havde troet, at garn skulle ende med at blive til en så stor succes?

Ikke John Heberg Svendsen, der står bag den nordjyske garnvirksomhed Mayflower, og som i 2021 havde det vildeste rekordår.

Intet tyder på, at væksten stopper foreløbig, for nu satser man nemlig for fuld pedal på egen webshop og for alvor selv at nå kunderne.

Tidligere har Mayflower primært været en engrosvirksomhed, så det er spændende nye takter på kontoret, der ligger i Brønderslev et kvarters kørsel fra det centrale Aalborg.

Faktisk har Mayflower i resten af marts 30% rabat på alle produkter på egen webshop, hvilket i den grad har trukket mange kunder ind i butikken.

Et års omsætning på 14 dage

Mayflower er en fantastisk nordjysk succeshistorie.

For 27 år siden flyttede Mayflower til Brønderslev efter at have ligget i Vejle i flere år.

I 2008 overtog den nuværende direktør John Heberg Svendsen Mayflower fra sine forældre, der havde haft virksomheden siden 1993.

Det lå egentlig ikke i kortene, at det var noget, som John Heberg Svendsen ville finde sin store passion i.

Før overtagelsen var garn ikke noget, som John havde den store kærlighed for.

I dag er tingene for alvor vendt på hovedet. John elsker garn og kan se det æstetisk smukke i alle former for garn, selvom han endnu ikke selv strikker.

Men det er virkelig en eventyrrejse, som familievirksomheden har været på siden 2008.

“Da jeg startede, var vi fire ansatte og havde et lager på 600 kvm. Det var et helt andet firma.

I dag beskæftiger virksomheden 32 ansatte, og vi har næsten tidoblet vores lagerplads,” siger John Heberg Svendsen.

På kontoret i Brønderslev vidner tre Gazelle-statuetter fra Børsen også om, at der har stor vækst i flere år. Virksomheden er kåret som Årets Succesvirksomhed to år i træk og har senest modtaget Dansk Industris initiativpris for Nordjylland 2022.

Da interessen for garn for alvoreksploderede under Corona, blev Mayflowers 5.000 kvm store lager tømt lige så hurtigt, som det blev fyldt op.

Det virksomheden omsatte for på et år, da John overtog Mayflower, omsatte de pludselig for på bare 14 dage.

Vil være tættere på kunderne

For fem år siden åbnede Mayflowers showroom, så strikke- og hækleentusiaster kunne komme, se og købe det kæmpestore sortiment.

Indtil da havde Mayflower kun været tilgængeligt i specialbutikker rundt omkring i Danmark.

Samtidig begyndte de at sælge deres produkter online gennem diverse webshops.

Det gjorde, ifølge John Heberg Svendsen, en kæmpe forskel for Mayflowers omsætning. Og da coronapandemien ramte Danmark boomede salget af garn.

Garnnøglen til succes: Nordjysk familie-virksomhed vokser eksplosivt
Foto: Simone Kjølby Christensen

Ny webshop fejres med 30 % rabat

I november 2022 er Mayflower for første gang begyndt at sælge sine produkter gennem deres egen webshop.

Og nu giver de 30 % rabat på alle deres produkter for at give deres kunder en lille gave og gøre dem opmærksomme på webshoppen.

“Vi vil gerne være tættere på vores egne kunder. Vi har gennem vores showroom set, hvor fedt det er at kende til, hvad vores kunder efterspørger, og hvad de har udfordringer med.

Men vi vil også gerne nå dem, der ikke lige tager turen til Brønderslev. Gennem vores webshop får vi en større nærhed med slutbrugerne,” siger John Heberg Svendsen.

Unikt og anderledes garn

Mayflower er en engrosvirksomhed, der udvikler mange forskellige typer garner, også unikke og anderledes.

De sætter deres eget præg på garnet, har fingeren på pulsen, følger med trends i modebranchen, og hvad der ellers sker ude i verden.

Og så kan man downloade opskrifter ganske gratis.

De har blandt andet skuespillerinden Molly Egelind som influencer.

Hun laver sine egne designs, har sin egen kollektion “Molly” og deltager i forskellige events, som Mayflower afholder.

Garnnøglen til succes: Nordjysk familie-virksomhed vokser eksplosivt
Foto: Simone Kjølby Christensen

“Vi har skruet meget op for vores opskrifter.

Der er mange flere opskrifter og mere garn på vej. Vi vil så gerne favne alle og sørge for, at der er designs, farver og strukturer til enhver smag,” siger John Heberg Svendsen.

Mayflower har ifølge John også brugt mange ressourcer på at blive GOTS-certificeret. Og så er de også både RWS-certificeret og Oeko-tex-certificeret.

“Vi vil gerne vise, vi tager ansvar,” siger han.

Næste step for Mayflower er ifølge John at bevæge sig ud i den store verden.

“Det første land, vi kaster os over, er Tyskland. Det er vi klar til i efteråret. Vores garn passer rigtig godt til det tyske marked. Men vi har flere lande i pipeline,” siger John Heberg Svendsen.

Du kan se al Mayflowers garn og strikketilbehør – hvor de lige nu kører 30% på deres webshop

Del artikel

Andre læser også