Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Helt usædvanligt: Nordjyske mærkesager kan afgøre valget

Foto: Daniel Brandt
Foto: Daniel Brandt

Når danskerne i morgen går til stemmeurnerne, sker det efter en valgkamp, der har været usædvanligt lokal og konkret for os i Aalborg og Nordjylland.

For mens nationale (og mere abstrakte) temaer traditionelt fylder mest, har denne valgkamp været præget af flere konkrete nordjyske mærkesager, som kan få direkte betydning for, hvor krydserne bliver sat i morgen.

Ifølge valgforsker fra Aalborg Universitet, Ditte Shamshiri-Petersen, er det ikke helt almindeligt.

“Vi har haft nogle meget nærværende emner – især for nordjyderne.

Det er muligt, at det kan påvirke både vælgernes beslutninger og stemmeprocenten heroppe,” siger hun.

Det er emner som drikkevandet og et eventuelt sprøjteforbud, Limfjordsforbindelsen og dyrevelfærd, der især har fyldt i debatten i Aalborg – men som også har haft stor national bevågenhed. 

“Drikkevandet i Aalborg har fyldt meget i medierne, og der er også blevet talt meget om grise. Det havde jeg ikke forudset,” siger valgforskeren.

Limfjordsforbindelsen fylder stadig

Også en velkendt nordjysk diskussion har igen fået nyt liv: Limfjordsforbindelsen.

Selvom projektet allerede er vedtaget både lokalt og nationalt, spiller det stadig en central rolle i valgkampen.

“Det er et meget konkret og nært emne for nordjyderne.

Samtidig afspejler det en bredere konflikt om, hvilke hensyn politikerne vægter højest.

Derfor kan Limfjordsforbindelsen stadig være politisk relevant – også selvom beslutningen allerede er truffet,” forklarer Ditte Shamshiri-Petersen.

Hun peger på, at vælgerne ikke kun ser fremad, når de sætter deres kryds.

“De vurderer også, hvad politikerne tidligere har gjort – og her taler Limfjordsforbindelsen direkte ind i en splittelse blandt vælgerne,” siger hun.

Hvorvidt motorvejen over Egholm kan nå at blive tilbagerullet, ved hun ikke noget om.

Men uanset om den kan eller ej, så fortæller den noget om, politikernes overvejende holdninger.

Glæder sig til at se resultatet

Hvad der ender med at få betydning i morgen, når aalborgenserne går til valg, er svært at spå om for valgforskeren. 

Men hun glæder sig til det arbejde, hun er en del af hvert fjerde år efter valget. 

“Jeg er med i det store nationale valgprojekt, som man har gennemført i Danmark siden 1970’erne.

Det er en omfattende spørgeskemaundersøgelse, og det bliver spændende at finde ud af, hvad der konkret har haft betydning for vælgerne i denne valgperiode,” slutter hun. 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.