Kavalkade af events: Nordjysk Madfestival rykker ud under åben himmel
Sensommeren i Aalborg og Nørresundby skal ikke kun nydes ved restaurantbordene.
Når Nordjysk Madfestival løber af stablen fra 20. til 30. august, flytter en stor del af madoplevelserne nemlig ud under åben himmel.
Her kan man opleve alt fra langbordsmiddag ved Limfjorden og picnic på taget af Friis til madskattejagt gennem Nørresundby, street food mellem Aalborgs farverige gavlmalerier, saunagus ved fjorden og kajakpolo på vandet med tapas.
Nordjysk Madfestival bliver i år også en mulighed for at opleve byen, fjorden og fællesskabet på nye måder med maden som samlingspunkt.
Oplever byen på en ny måde
“Nordjysk Madfestival handler om meget mere end det, der ligger på tallerkenen.
Vi ønsker at skabe oplevelser, hvor mennesker mødes, får nye perspektiver og oplever byen og hinanden på nye måder,” siger festivalleder Sarah Kruse.
Festivalen byder på en lang række arrangementer, men flere af dem skiller sig ud ved netop at kombinere mad med byrum, natur, vand og oplevelser under åben himmel.
Ifølge Sarah Kruse er variationen en vigtig del af festivalens identitet.
“Derfor spænder programmet fra gourmetmiddage og vinsmagninger til fællesspisninger, kulturoplevelser og arrangementer, man ikke finder andre steder. Fællesnævneren er maden, og derfra er det fællesskabet og oplevelserne omkring bordet, som gør festivalen særlig,” siger festivalleder Sarah Kruse.
Flere af festivalens arrangementer er allerede udsolgt, og arrangørerne forventer, at flere populære oplevelser hurtigt følger efter.
Nordjysk Madfestival finder sted fra 20. til 30. august.
Herunder er en række udvalgte events med fokus på, at de foregår under åben himmel.
Udvalgte oplevelser under åben himmel
Vestbyens Langbordsmiddag
Under tipiens teltdug, eller forhåbentlig under helt åben himmel, samles gæsterne omkring lange borde ved Limfjorden.
Her serverer Tabu Catering sæsonens råvarer som fællesservering i naturskønne omgivelser.
Læs mere: https://www.nordjyskmadfestival.dk/vestbyen
Solsidens Madskattejagt
En hyggelig smagsrejse gennem Nørresundby for både børn og voksne.
Her kan deltagerne besøge lokale aktører, løse små opgaver og slutte dagen med aktiviteter, musik og fællesskab på Torvet.
Læs mere: https://www.nordjyskmadfestival.dk/madskattejagten
Picnic på taget
På toppen af Friis Shoppingcenter kan gæsterne nyde en afslappet sommeraften med udsigt over Aalborg.
Her henter man sin favoritmenu hos Friis Streetfood og finder en plads på taget, hvor mad, udsigt og sommerstemning går hånd i hånd.
Læs mere: https://www.nordjyskmadfestival.dk/picnicpaataget

Street Art & Street Food Tour
Her kommer deltagerne med bag om Aalborgs farverige gavlmalerier og skjulte kunstværker.
Turen afsluttes naturligvis med street food hos Friis Streetfood.
Læs mere: https://www.nordjyskmadfestival.dk/streetart
Saunagus & Snacks
Ved Limfjorden kan man sænke skuldrene med en sanselig eftermiddag i roens tegn.
HEAT kombinerer velduftende saunagus med snacks fra Restaurant Pingvin.
Læs mere: https://www.nordjyskmadfestival.dk/saunagus

Kajakpolo & Tapas
For dem, der vil have mere action, byder festivalen på kajakpolo på vandet.
Her kombineres sjov og konkurrence med tapas serveret midt på Limfjorden.
Læs mere: https://www.nordjyskmadfestival.dk/kajakpolo
Historier, Tapas & Vin
Tag med på en historisk byvandring gennem besættelsestidens Aalborg.
Undervejs fortælles byens dramatiske historier, inden aftenen rundes af med tapas og vin fra Majkens Hylde hos Folkestuen.