Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

SKÅL!: Her er de fedeste promille-events til Nordjysk Madfestival

Af Emil Kjær Jørgensen

Nordjylland er meget mere end sovs og kartofler, og den nordjyske madscene er i en rivende udvikling, som vinder anerkendelse over hele landet.

Det hylder Nordjysk Madfestival for fjerde år i træk med en kæmpestor madfestival fra 26. august til 5. september med over 70 madoplevelser.

En af de nye koncepter i år er “Madfestival med promille”, hvor man har samlet alle de fedeste events, hvor der er alkohol involveret.

“Vi er generelt meget stolte af hele Nordjysk Madfestivals program i år, hvor diversiteten er rigtig stor.

Det gælder også på promille-begivenhederne, hvor vi har noget for enhver smag – uanset om man er til whisky, vin, øl, gin eller lidt af det hele,” fortæller Sarah Kruse, primus motor på Nordjysk Madfestival.

“Det er så fedt, at vi har så mange forskellige producenter med af alkohol, og flere af dem også er lokale.

Nordjylland er fyldt med dygtige producenter af eksempelvis whisky, vin, øl, gin, og deres flotte håndværk fortjener at blive vist frem – og ikke mindst oplevet af mange flere,” forklarer hun.

Men hvad man kan så opleve i promillernes verden til Nordjysk Madfestival.

SKÅL!: Her er de fedeste promille-events til Nordjysk Madfestival

Vi har overblikket til dig her:

26 august: Hirtshals og Mosel på Abstrakt

Fisk, skaldyr og mosel-riesling fra øverste hylde; kan man ønske sig mere?

Vi tror det ikke.

Simon Emil Christensen på restaurant Abstrakt gør det gode ved fiskene fra Skagerrak, topper dem med caviar og trøffel, mens vinekspert René Langdahl har sat vinene til otte retter og kommenterer aftenen.

Vi skal i dybden med én eneste vinmark – en af Mosels mest ikoniske, stejle, berømte og fornemste skrænter, Sonnenuhr-marken ved landsbyen Wehlen og alle vinene kommer direkte fra den private kælder hos én af markens dygtigste producenter, det historiske Max Ferd. Richter.

Du finder billetinfo lige her.

SKÅL!: Her er de fedeste promille-events til Nordjysk Madfestival
Anders Bilgram

26. august: Gin og Eventyr på KaffeFair med Nordisk Brænderi

Hør om eventyrlige oplevelser i Arktis, om sejlads i åben båd rundt om Nordpolen og om jagten på gamle vardeberetninger og hvide ulve i det nordlige Canada – alt imens, du forkæles med en gin-smagning.

Anders Bilgram er medlem af Eventyrernes Klub og han har gennem de sidste 12 år drevet destilleriet Nordisk Brænderi ved Hjortdal, hvor han bl.a. producerer eventyrlig gin i verdensklasse. Hør om eventyret, produktionen og bliv ført gennem smagning af 3-4 forskellige ginner fra Nordisk Brænderi Torsdag d. 26/8, kl. 17:00 – 18:30. Skål.

Arrangementet foregår hos KaffeFair i deres Eventsal. Der vil her efterfølgende være mulighed for at tilkøbe en lækker 3 retters aften menu for kun 179 kr pr. person. Drikkevarer kan tilkøbes til fornuftige priser.

Du finder billetinfo lige her.

27. august: Whisky ombord – med dansk whisky på Prinses Juliana

Vil du gerne tættere på dansk whisky og nyde nogle eksklusive whiskydråber fra Thy Whisky og Brænderiet Enghaven?

Så har du muligheden når Mads Schytte fra Whiskytossen og Mad & Monopolet er vært til en intim whiskysmagning på Restaurant Prinses Juliana fredag d. 27 august kl. 17:00 – 19:00.

Her kan du opleve 6 forskellige whiskyer, som bliver præsenteret og serveret sammen med 4 lette anretninger fra Prinses Juliana.

Du finder billetinfo lige her.

SKÅL!: Her er de fedeste promille-events til Nordjysk Madfestival

27. august: Frokost på Solsiden med Frimand

Det lokale byrådsmedlem, Lasse Frimand Jensen, inviterer på frokost på Nørresundby Rådhus d. 27 August kl. 12:00

Her vil du kunne få lækre smørrebrød af lokale råvarer fra Nørresundby Torv leveret af Victors madhus med råvarer fra bla. de glade gartnere og Rosenbeck Frilandskød og høre live musik fra lokale musikere.

Du finder billetinfo lige her

27. august: En slettestrand oplevelse

Du kan opleve en helt speciel weekendoplevelse i Slettestrand i samarbejde med Nordisk Brænderi og Hotel Nor.

I kommer helt tæt på, når Anders Bilgram, stifer og ejer af Nordisk Brænderi, inviterer jer en tur med om bag kulisserne – I skal nemlig både dufte, se, smage og lære.

Kom med på en fortryllende rejse, når han fortæller og lærer jer om de forskellige destillations- og produktionsprocesser, han bruger til at producerer hans håndlavede prisbelønnede premium spiritus.

I hører også om den eventyrlige historie bag begyndelsen på Nordisk Brænderi og hvordan idéen opstod.

Prisen er inkl. smagsprøver på diverse spiritus og foregår fra kl. 16:30 til 17:30.

Det er en 2,6 km gåtur fra Nordisk Brænderi til Hotel Nor, så der er rig mulighed for at gå frem og tilbage.

Herefter kan aftenen forsætte på flotte og ny-renoverede Hotel Nor, der står klar med en lækker 3-retters middag i husets restaurant, der giver udkig over det bakkede landskab, man finder i Slettestrand.

Det er også her I overnatter, på et af deres ny-nordisk velindrettede værelser, enten superior eller deluxe med havudsigt, terrrasse og nye badeværelser, hvor vi godt tør garanterer en god nats søvn.

Efter en god nat, står morgenmaden klar og dagen ligger åben for dine fødder.

Du finder billetinfo lige her.

SKÅL!: Her er de fedeste promille-events til Nordjysk Madfestival
Søren (t.v.) og Simon

28. august: Spirit Makers Dinner Nordisk Brænderi x Alimentum

Se frem til 17 serveringer og 8 drikkevarer pr. person denne aften når Alimentum og Nordisk Brænderi slår sig sammen om et festmåltid af den anden verden.

OBS: din tilmelding er først endelig, når du har modtaget tilmeldingsbekræftelse på den oplyste mail. Modtager du ikke din bekræftelse, kontakt da nordjyskmadogturisme@gmail.com

Du finder billetinfo lige her.

28. og 29. august: Vin og Yoga på Guldbæk Vingård

Kom med til Vin & Yoga, d. 28. og 29. august kl. 14.00 – 16:00 for kun 160 kr.

Vi smager på udvalgte vine i perfekt samspil med yogaens blide bevægelser og afrunder med en lækker afspænding, der med garanti kun bliver bedre af vinens berusende dråber.

Niveauet er, så alle kan være med – samtidig med du nok skal blive udfordret når vi skåler i de forskellige yogastillinger. Vi arbejder blidt kroppens større muskelgrupper igennem samtidig med, vi giver os god tid og har det sjovt – kan vi overhovedet undgå det, når vi tager et dejligt glas vin med på vores yogamåtte?

SKÅL!: Her er de fedeste promille-events til Nordjysk Madfestival

Iklæd dig behageligt tøj, som du kan bevæge dig i, og medbring din egen yogamåtte samt evt. et tæppe og en pude til afspændingsdelen.

Din underviser er yogalærer, Charlotte Irgens. Charlotte har været i yogaverdens univers i 15 år og har altid været optaget af kroppens bevægelser.

Yogaformen er Hatha og du vil blive guidet i SignaturYOGA. I SignaturYOGA er dine bevægelser essentielle – du bliver blidt guidet ind i dit fokus. Kropsbevægelsen kommer fra dit indre, din kerne, din kilde, lyt og mærk. Det er ren balsamerende nydelse – for krop, sind & smag

VinYOGA kombineret med SignaturYOGA er for alle i naturen – ‘i ægte luft’

Vinen bliver leveret og skænket af vinbonden fra Guldbæk Vingård.

Du finder billetinfo lige her.

SKÅL!: Her er de fedeste promille-events til Nordjysk Madfestival

4. september: Nordjysk Aften: Guldbæk og Skagen Fiskerestaurant Budolfi Plads

Oplev en rigtig nordjysk aften, hvor du som gæst får smagt på Nordjyllands lækre råvarer og vine.

Mød Guldbæk Vingård, som denne aften får lov at spille hovedrollen og til de danskproducerede vine, som er kendt for det friske rene udtryk, har Skagen Fiskerestaurant sammensat en menu, der passer til netop disse vine.

Du vil denne nordjyske aften opleve hvad dansk vin kan og få inspiration til hvilken type mad, man bør servere vinen til og hylde de gode, friske nordjyske råvarer.

Se frem til en autentisk nordjysk oplevelse med bobler og østers og en 4 retters menu med nordjyske råvarer og 4 danske vine fra Guldbæk Vingård.

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også