Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe handel: Nordjysk it-raket sælger 60 procent til stor kapitalfond

MHL_4-1024x606

Den succesrige nordjyske it-virksomhed Complea A/S, med hovedsæde i Nørresundby, har sikret sig en strategisk majoritetsinvestering fra kapitalfonden GTO Partners.

Med investeringen overtager GTO Partners 60 procent af Complea, og dermed står virksomheden stærkt rustet til yderligere vækst og geografisk ekspansion.

Det meddeler Complea i en pressemeddelelse.

Complea, der blev grundlagt af den nuværende CEO Morten Hovaldt i 2010, har specialiseret sig i it og digitalisering til private og offentlige virksomheder.

Compleas omsætning er konsistent vokset 25 procent årligt og har udviklet sig fra en mindre lokal aktør i Hjallerup til en veletableret national spiller med et solidt økonomisk fundament.

Væksten har været båret af en stærk organisk udvikling og strategiske opkøb, og de seneste års frasalg af ikke-strategiske forretningsområder har skærpet virksomhedens fokus yderligere.

Blandt de nyeste investeringer er etableringen af et topmoderne datacenter, der tilbyder kunderne en sikker og højtydende hosting-infrastruktur som et alternativ til de globale hyperscalers.

Det har samlet set tiltrukket stor interesse fra eksterne investorer, og nu har den europæiske kapitalfond GTO Partners altså sikret sig 60 procent af virksomheden.

“Investeringen er en vigtig milepæl for Complea. Det har været afgørende for os at finde en partner, som ikke blot kommer med kapital, men som også deler vores værdier, vores tilgang til kunderne og vores ambitioner om konsolidering i markedet.

Selvom der er tale om et delvist salg af den virksomhed, jeg i sin tid grundlagde, føles det helt rigtigt.

Jeg fortsætter som CEO og medejer, og med GTOs opbakning står vi stærkt rustet til at skalere forretningen, udvide teamet og skabe endnu mere værdi for vores kunder, siger Morten Hovaldt, CEO og stifter af Complea.

Kernen i Complea er en meget nær og personlig relation til kunderne og en partnerskabsbaseret tilgang, der har gjort det muligt at forblive en agil virksomhed i forhold til kundernes behov og udviklingen i markedet.

“Complea har skabt en bemærkelsesværdig virksomhed baseret på stærke værdier, teknisk ekspertise og et dybt engagement i kundernes succes. Vi er stolte over at kunne bidrage til den næste fase i Compleas vækstrejse.

Vores fælles mål er at accelerere virksomheden gennem opkøb og fortsat organisk udvikling samtidig med, at vi bevarer virksomhedens unikke kultur og fokus på kunderne.

Vi ønsker at investere i talent og styrke organisationen – og vi ser et stort potentiale i Complea på det danske it-marked,” siger Federico Canciani, Managing Partner i GTO.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.