Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nordjysk hotel satser ambitiøst: Flere profiler hentet til ledelsen

Af Michael Qureshi
Direktør på Hotel Amerika, Peter Lyngby Hansen
Direktør på Hotel Amerika, Peter Lyngby Hansen

Nyt stærkt team ruster Hotel Amerika i Hobro til fremtiden – en fremtid hvor der skal fokus på at løfte både overnatnings- og madoplevelserne på hotellet.

Første skalp er taget i form af en plads i ”Årets Spiseguide 2018” og en plads i konkurrencen ”Bedst i Nordjylland”.

Fokus på kvalitetsoplevelser for gæsterne I løbet af de seneste måneder har Hotel Amerika skiftet ud i ledelsesteamet, som således har fået både ny restaurantchef, køkkenchef og senest hoteldirektør.

Som chef på køkkenfronten har man ansat Jonas Skaarup, der på trods af sin unge alder allerede har et imponerende CV.

Tovholderen i restauranten er den rutinerede Michael Bailey, der har 20 års erfaring fra restaurationsbranchen.

”Vi er både stolte og særdeles tilfredse med, at vi kan lokke to både erfarne og talentfulde folk til vores perle her i Østerskoven ved Hobro. Hotellets restaurant har allerede et godt ry, men med ansættelsen af Jonas og Michael forventer vi at løfte oplevelserne for vores gæster yderligere” fortæller Jens Rasmussen, der sammen med sin far, Ove Rasmussen, ejer Hotel Amerika.

Ny direktør med fortid på Hotel Amerika

Det vil samtidig også være en åbning for, at flere fra Aalborg trækker sydpå, hvis man vil have en weekend get away med fokus på lækker mad.

Foruden de to nyansættelser, der primært skal have fokus på at skabe gode restaurantoplevelser, har ejerne bag Hotel Amerika valgt at give den overordnede taktstok for hele hotellet til Peter Lyngby Hansen, der således pr. 1. november er tiltrådt som ny administrerende direktør.

Den nye direktør har med en enkelt afhopper til et andet nordjysk hotel igennem de sidste syv år arbejdet på Hotel Amerika, hvor han startede med ansvaret for køkken og restaurant, men over tiden har påtaget sig mere og mere ansvar.

”Peter har over en længere periode vist, at han rent praktisk kan løfte den opgave, det er at drive et hotel. Derudover har udvist stort initiativ og et gå-på-mod, vi synes, er inspirerende. Han har mange idéer for hotellet, som vi gerne vil give ham chance for at føre ud livet”, forklarer Jens Rasmussen.

Sammensætningen af de nye, ledende medarbejdere og den stamme af medarbejdere, der allerede er på hotellet, udgør en utrolig stærk grundsten for hotellets fremtid.

Drømmejobbet er landet

Erfaring fra branchen skal bidrage til kvalitetsoplevelser for de gæster, der allerede kommer på hotellet og øget synlighed overfor de gæster, der endnu ikke har besøgt det firestjernede hotel.

”For mig at dette drømmejob og jeg glæder mig som et lille barn til at komme rigtigt i gang. Det er min overbevisning, at et motiveret, og professionelt personale i kombination med vores unikke omgivelser kan skabe wauw-oplevelser”, fortæller den nye Hoteldirektør, og fortsætter:

”Det er meget vigtigt for mig, at vores gæster altid får den bedste oplevelse. Den oplevelse skal komme fra glade, og servicemindede ansatte uanset, hvor man befinder sig på hotellet. Dette er ikke en selvfølge, og det kræver den rette personalegruppe, som med opbakning, motivation og anerkendelse fra ledelsen, skal være bevidste om, at de er hotellets ansigt ud ad til”.

Skal styrke position i lokalområdet

Der vil i fremtiden blive satset på endnu bredere kontakt til lokalbefolkningen i Hobro og omegn, og ligeledes vil der blive indsat ressourcer på at styrke kontakten til det lokale erhvervsliv.

Kendskabet er stort til Hotel Amerika, men ledelsen ønsker at styrke dette yderligere.

”Vi har allerede en god kontakt til lokalområdet, men der er plads til forbedring. Vi har alle forudsætninger for at være det foretrukne mødested for lokalområdet, og det er uanset om, man er på jagt efter en topklasse á la carte restaurant, et sted til afholdelse af fester eller virksomhedsarrangementer som julefrokoster, jubilæer, konferencer eller mindre møder. Vi er gode til det hele, og det skal vi have endnu flere folk til at opdage”, forklarer Peter Lyngby Hansen

Del artikel

Andre læser også