Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter konkurs: Aalborg-restauratør sælger kendt nordjysk strandhotel

Af Michael Qureshi

Forleden kom det frem, at driftselskabet bag det kendte og populære Rønnes Hotel var begæret konkurs.

Det satte alvorlig tvivl omkring hotellets videre fremtid, der ligger knap 45 minutters kørsel fra Aalborg ved kysten.

Men torsdag formiddag melder hotellet om gode nyheder, og det er heldigvis ikke en aprilsnar.

Helle Petersen som også driver Klitrosen Hotel i Slettestrand har nemlig købt Rønnes Hotel af Lars Mouritzen.

Han har blandt andet drevet Restaurant Papegøjehaven i AKKC de seneste mange år, hvor familien Mouritzen indtil i går havde drevet restauranten i 52 år. Den æra sluttede desværre også 31. marts 2021.

Overtager nabohotellet

Helle Petersen der har forpagtet Hotel Klitrosen, som er nabohotel til Rønnes Hotel i Slettestrand, er glad for overtagelsen.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse.

“Det glæder mig meget, at jeg har fået mulighed for at erhverve Rønnes Hotel.

Det er et veldrevet og rigtig dejligt hotel som passer godt sammen med Klitrosen som jeg driver i forvejen.

Jeg kender jo til hotellet, da vi har haft en del samarbejde og lejet værelser ved hinanden i spidsbelastninger.

Jeg glæder mig til, at vi igen kan åbne hotellet, når restriktionerne tillader det og det giver mening.

Det bliver forhåbentlig den 7. maj,” lyder det fra Helle Petersen.

Efter konkurs: Aalborg-restauratør sælger kendt nordjysk strandhotel

Har mange planer med hotellet

Hun fortsætter;

“Jeg har mange planer for hotellet.

Jeg ønsker blandt andet at arbejde ud fra en mere bæredygtig virksomhed drevet med mere grøn energi og med en større indsats mod en mere økologisk linje, men samtidig ønsker jeg også at drive det videre i samme ånd med respekt for hotellets historie og dets mange trofaste kunder.

Jeg kan forsikre at bestående reservationer af værelser og selskaber på hotellet står ved magt, og at vi vil kontakte alle kunder der har reserveret selskaber og lokaler snarest,” forklarer hun.

Hotellet er i gode hænder

Rønnes Hotel har 63 moderne dobbeltværelser heraf 5 suiter og 9 værelser med udgang til egen vestvendt terrasse.

Desuden råder hotellet over flere sale og restaurant med plads til flere hundrede gæster.

Hotellet blev i 2014 købt af Lars Mouritzen som også drev Restaurant Papegøjehaven i Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg og som altså har drevet det indtil nu.

“Jeg glæder mig over, at der er fundet en køber til hotellet, og jeg glæder mig over, at det blev vores gode nabo som overtager hotellet,” udtaler Lars Mouritzen.

“Jeg er sikker på, at hotellet også fremover vil være i gode hænder under Helles ledelse.

Helle har det drive og personlige engagement der skal til for at drive et hotel som Rønnes Hotel og som overdrages i en væsentlig bedre forfatning end da jeg overtog det for syv år siden,” forklarer han.

Har været til salg længe før konkurs

Lars Mouritzen supplerer omkring den seneste tids historier om konkurs i driftselskabet.

“Salget af hotellet har intet med den ulykkelige konkurs i mit driftsselskab at gøre.

Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at jeg allerede før Coronaens indtog i foråret 2020, startede min søgning efter en køber til hotellet, da jeg gerne ville hellige mig driften af Restaurant Papegøjehaven.

Jeg har forhandlet med flere interesserede købere undervejs, og det endte op med at det blev Helle Petersen fra Klitrosen.

Jeg valgte bevidst ikke at stoppe salgsprocessen, på trods af at jeg under Corona, og på baggrund af dennes følgevirkninger, valgte at opsige min forpagtningskontrakt på Restaurant Papegøjehaven.

Jeg følte at tiden er kommet til at få ”tavlen visket ren” og lade nye kræfter komme til på Rønnes, og så jeg kan starte en nyt kapitel i mit liv enten som selvstændig eller som ansat et sted, hvor der kan drages nytte af min erfaring og kompetencer,” slutter Lars Mouritzen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien