Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nordjyllands største esport-event: Fylder Gigantium igen med flere nyheder

Af Michael Qureshi

Er du vild med esport, gaming og alle de fede spil som CS:GO, Fortnite, FIFA og meget mere?

Så bliver du nok lykkelig for, at Covid-19 indtil videre ikke sætter en kæp i hjulet for Nordjyllands største esport-event.

Når Geeks Gone Wild slår dørene op, den 29.-31. januar 2021, så bliver det til et af landets største LAN events.

Eventet bliver det vildeste til dato, med plads til 1.300 deltagere i Gigantium.

Coolshop er igen med

Foreningen Lan Team Nord, som står bag Geeks Gone Wild, fortsætter det gode samarbejde med internetgiganten Coolshop.

Det handler om sammen at skabe den bedste oplevelse for alle deltagere, fra den gængse gamer til eliten inden for esport.

“Sidste gang ramte vi hovedet på sømmet med over 6000 gennem dørene og 1.500 LAN deltagere, var det uden tvivl det vildeste og største event, vi nogensinde har lavet.

Ved at sætte fokus på hyggen, det sociale og at gøre det sjovt for alle som deltog til eventet, har det sikret en større tilslutning til Geeks Gone Wild end nogensinde før,” forklarer hovedarrangør Lasse Kjær.

Skaber et af de største fighting game events i Europa

De seneste par år har der været pengepræmier på samlet over 250.000 kr. fordelt på flere spil, hvoraf Counterstrike har ført an.

Men i 2021 laver Geeks Gone Wild en helt ny satsning inden for fighting games, der indebærer populære klassikere såsom Tekken og Street Fighter.

Gennem en række samarbejder med nogle af de største brands i branchen, er det blevet muligt at annoncere et event, som er blandt Europas største.

“Vi har minimum en forventning om 400 deltagere, med plads op til 900, som alle kommer til at kæmpe om den hæsblæsende præmiepulje på hele 150.000 DKK.

Det højeste beløb nogensinde, når det kommer til fighting game events på dansk jord. Fighting games har i Danmark ikke været lige så populære som fx Counter-Strike, men har levet mere i undergrunden.

I modsætning, samles der på verdensplan flere tusinde til de største stævner. Vi kan se rigtig meget af os selv i fighting game miljøet – det har startet i det små på græsrodsniveau, og er kun vokset større med tiden.

Nu vil vi gerne give tilbage til det græsrods miljø vi selv kommer fra, så det kan vokse, og vi kan vokse med dem,” siger Lasse Kjær.

Del artikel

Andre læser også