Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nordjyllands Politi: Opholdsforbud forlænges i Jomfru Ane Gade

Af Emil Kjær Jørgensen

Nordjyllands Politi forlænger opholdsforbuddet i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde i Aalborg frem til d. 21. oktober 2020.

Det oplyser vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Henrik Skals.

Politiet forlænger opholdsforbuddet, fordi vurderingen er, at hensynene i forhold til at undgå sammenstimlen og smittespredning stadig er gældende.

Opholdsforbuddet gælder i syv dage fra den 15. oktober til og med den 21. oktober 2020, men bemærk særligt, at opholdsforbuddet dog kun gælder i følgende tidsrum:

Torsdag den 15. oktober 2020 fra kl. 22.00 til fredag den 16. oktober 2020 kl. 02.00

Fredag den 16. oktober 2020 kl. 22.00 til lørdag den 17. oktober 2020 kl. 02.00

Lørdag den 17. oktober 2020 kl. 22.00 til søndag den 18. oktober 2020 kl. 02.00

Det betyder konkret, at man i perioden torsdag d. 15. oktober til søndag d. 18. oktober 2020 i tidsrummene mellem kl. 22 og 02 ikke må tage ophold i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde.

Man må dog gerne bevæge sig gennem området.

Hvis man overtræder forbuddet, får man en bøde på 2.500 kr.

Vicepolitiinspektør Henriks Skals, Nordjyllands Politi, siger:

”Efterårsferien er jo godt i gang, og når mange mennesker har fri, så er der mulighed for, at flere mennesker mødes, også i det offentlige rum, og det øger risiko for nye smittekæder. Derfor forlænges opholdsforbuddet med foreløbig én uge,” siger Henrik Skals, der understreger, at formålet med forbuddet er at undgå spredning af COVID-19.

Politiet patruljerer

Nordjyllands Politi patruljerer fortsat i relation til COVID-19-situationen, og det indebærer, at ekstra patruljer påser, at restriktioner og retningslinjer fortsat overholdes. Borgerne har dog i al væsentlighed fulgt myndighedernes anvisninger.

”Tilbagemeldingen fra vores patruljetjeneste har været, at der har været roligt i Jomfru Ane Gade og andre steder, hvor man er kommet forbi. Det vil jeg gerne rose nordjyderne for,” siger Henrik Skals, der i samme åndedrag opfordrer til, at alle fortsætter den gode stil med at følge myndighedernes anvisninger.

Situationen følges dog løbende af politiet, og man er parat til indføre yderligere tiltag, f.eks. oprettelse af hotspots, såfremt det bliver nødvendigt for at dæmme op for en eventuel smittespredning.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.