Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Våben, hjelme og skudsikre vestre: Nordjyllands Politi har afholdt kæmpe øvelse i AKKC

Af Aske Bisgaard Pedersen

Reaktionspatruljen fra Nordjyllands Politi har i to omgange været i aktion med våben, hjelme og skudsikre veste i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Det var dog helt harmløst, for der er blot tale om øvelser.

Træner for at holde færdighederne skarpe

Med 24.000 kvadratmeter er mulighederne mange i AKKC. Gæster valfarter til huset for at deltage i koncerter, messer, konferencer og meget andet.

Denne gang var det dog et noget andet arrangement, AKKC dannede rammerne omkring, da Reaktionspatruljen fra Nordjyllands Politi var i aktion med hele to øvelser torsdag d. 5. januar og mandag d. 9. januar.

Grunden til, at Politiets Reaktionspatrulje træner i AKKC og andre lignende lokationer i Aalborg, skyldes, at folk ofte samles disse steder. Derfor er det vigtigt, at Politiet har et kendskab til lokationerne, så de er forberedt, hvis uheldet skulle være ude.

Våben, hjelme og skudsikre vestre: Nordjyllands Politi har afholdt kæmpe øvelse i AKKC
Våben, hjelme og skudsikre vestre: Nordjyllands Politi har afholdt kæmpe øvelse i AKKC
Våben, hjelme og skudsikre vestre: Nordjyllands Politi har afholdt kæmpe øvelse i AKKC

Under afviklingen af øvelserne i AKKC anvendte Reaktionspatruljen derfor også løs ammunition for at træne deres færdigheder og holde dem helt skarpe.

Reaktionspatruljen er en beredskabspatrulje, som er specialtrænet til at kunne handle effektivt i kritiske situationer, hvor tiden er en afgørende faktor – eksempelvis i forbindelse med skudepisoder eller andre uforudsete hændelser.

Enheden blev indført som et nationalt koncept i 2014 på baggrund af den skærpede terrortrussel, der desværre er en realitet i Danmark.

Reaktionspatruljen træner derfor til at kunne håndtere kritiske situationer og uforudsete hændelser, som den tragiske hændelse i Fields.

Et vigtigt samarbejde

AKKC vedligeholder løbende det gode samarbejde med både Politiet og Beredskabscenteret, så de hele tiden har de bedste vilkår for at kunne håndtere kritiske situationer på stedet.

Derfor er AKKC også glade for, at Politiets Reaktionspatrulje har holdt de to øvelser i begyndelsen af januar:

“Vi er meget glade for vores gode samarbejde med Politiet og Beredskabscenteret, da vi selvfølgelig ønsker at alle føler sig sikre, når de befinder sig i AKKC.

Derfor har vi sammen med Politiet og Beredskabscenteret gennem en årrække afholdt en række øvelser i vores lokaler. Heldigvis kan vi med vores mange kvadratmeter være behjælpelige med at danne rammerne omkring flere forskellige typer af øvelser, ligesom de to nye øvelser her i januar.”

Det fortæller Søren Kabbel Dalgaard, der er teknisk chef i AKKC.

Del artikel

Andre læser også