Nordjyllands Politi: Hændelse i Vestbyen handler om knivstikkeri
Søndag aften har Nordjyllands Politi været massivt til stede omkring Suensonsgade i Vestbyen.
I første omgang var der ingen forklaring på, hvad der var sket, men nu er politiet kommet med en opdatering på det sociale medie X.
Her skriver de følgende:
“En mand er stukket med kniv i en lejlighed. Hans tilstand er stabil. Vi efterforsker sagen som et opgør i det kriminelle miljø i Aalborg.
Vi vender tilbage, når vi har nyt i sagen.”
Politiet søger efter vidner i sagen.
“Hvis man har observeret noget mistænkeligt i området omkring kl. 17.30, så ring 114,” lyder meldingen.