Er du enig?: Nordjylland har Danmarks hyggeligste ferieby

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi her på redaktionen elsker vores region.
Men det er vi ikke de eneste, der gør.
For nu kan vi simpelthen prale med at have Danmarks hyggeligste ferieby.
OpdagDanmark har lavet en afstemning, hvor danskerne har stemt om, hvilken dansk ferieby, der er den hyggeligste.
Her har 4286 personer stemt – og det er Nykøbing Mors, der er løbet med førstepladsen.
Hvad så med anden- og tredjepladsen, tænker du måske?
Minsandten om ikke det også er nordjyske feriebyer, der indtager dem.
Her er det nemlig Vorupør og Løkken, der løber med de næste placeringer. I top 10 kan man også finde Lønstrup, Øster Hurup og Sæby
Danmarks hyggeligste ferieby
1: Nykøbing Mors
2: Vorupør
3: Løkken
4: Lemvig
5: Rudkøbing
6: Præstø
7: Blåvand
8: Øster Hurup
9: Sæby
10: Lønstrup