Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Regeringen præsenterer infrastrukturplan: Nordjylland får en ny Limfjordsforbindelse

Af Emil Kjær Jørgensen
Visualisering af Egholmlinjen fra Vejdirektoratet.
Visualisering af Egholmlinjen fra Vejdirektoratet.

Det seneste år har vi været vant til, at regeringens pressemøder handler om corona, corona og corona.

Men i dag klokken 12.00 indkaldte Finansminister, Nicolai Wammen transportminister, Benny Engelbrecht samt indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek til pressemøde om Danmark fremad – regeringens nye plan for investeringer i dansk infrastruktur, hvor der var særdeles spændende nyt til nordjyderne.

Regeringen afsætter mere end 160 mia. kroner til at binde Danmark stærkere sammen frem mod 2035. Planen “Danmark fremad” indeholder forslag til nye projekter for samlet 106 mia. kroner.

Det gælder bl.a. massive investeringer i at nedbringe trængslen på de danske veje, et betydeligt løft af den kollektive trafik samt en række nye initiativer, der skal understøtte den grønne omstilling af transportsektoren.

Ny Limfjordsforbindelse i Nordjylland

Et af hovedelementerne i planen er nemlig en tredje Limfjordsforbindelse, som skal gå over Egholm.

“I Aalborg er en tredje Limfjordsforbindelse en tiltrængt investering i at reducere trængslen i byen, som også giver mulighed for byudvikling,” lyder det bl.a. i infrastrukturplanen.

Der vil være tale om en cirka 20 kilometer lang motorvej med fire spor over Egholm.

Investeringerne i planen har et såkaldt 15-årigt sigte, men det er endnu uvist, hvornår den 3. Limfjordsforbindelse skal stå klar.

… opdateres

Du kan læse hele infrastrukturplanen her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.