Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nordjylland dækket af sne: Så længe bliver den liggende

Af Stine Kjølby Christensen

Oh, the weather outside is frightful
But the fire is so delightful
And since we’ve no place to go
Let it snow, let it snow, let it snow!

Nogle forbander den, andre hilser den med åbne arme.

Årets første sne er faldet i Aalborg og Nordjylland, og man kan sige, hvad man vil, men … det er da et hyggeligt syn at vågne op til.

Desværre(?) forlyder det dog ikke, at sneen bliver liggende særligt længe – så det er med at nyde den(?), mens man kan.

I følge DMI.dk er dagens prognose således, at der først på dagen er skyet med sne flere steder, men slår efterhånden over i tørt vejr.

Vinden er let til frisk fra sydøst og øst, mens temperaturen er omkring frysepunktet – så husk vanter!

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Godmorgen ☃️ #migogaalborg #aalborg #letitsnowletitsnowletitsnow

Et opslag delt af MigogAalborg (@migogaalborg) den

Men her stopper spørgsmålene ikke – måske især for dem, der tvinges til at skulle udenfor:

Kommer der mere? Hvor længe bliver det liggende? Betyder det noget for trafikken?

Vi har snakket med Thyge Rasmussen fra DMI:

Mere sne i Nordjylland

Kan vi forvente mere snevejr i Nordjylland?

“Lige nu ser det ud til, at der kommer mere snevejr op til Nordjylland i løbet af aftenen. Nord for Limfjorden kan der falde helt op til 10-15 cm. sne i løbet af natten, mens det bliver mere vådt syd for fjorden,” fortæller han.

“I Aalborg forventer vi, at temperaturerne i nat vil ligge tæt på frysepunktet, så det bliver mest i form af tøsne – og der er derfor ingen grund til at frygte snefygning, som det ser ud lige nu.”

Nordjylland dækket af sne: Så længe bliver den liggende

Hvor længe bliver det liggende?

“Der kommer sandsynligvis mere oveni i nat, men fra i morgen vil der i selve Aalborg-området være tøvejr med temperaturer lige omkring frysepunktet – og herefter ser det ikke ud til, at der kommer mere nyt sne foreløbigt.

Så det bliver derfor et spørgsmål om tid, før det er tøet igen.”

Umiddelbart skulle weekendens vejrudsigt altså ikke skabe problemer trafikalt, men man skal dog være opmærksom på glatte veje.

Du kan følge snevejret hele dagen på DMI.dk.

Del artikel

Andre læser også