Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Naturidyl og folkemusik: Nordic Folk Festival er sommerens store oplevelse

nordic-folk-festival-2-1024x614

Træk vejret langsomt. Snus ind. Pust ud. Giv slip. Du’ på Livø.

De beroligende ord er skrevet på skiltet foran købmandsbutikken på den lille ø i Limfjorden, og de kunne snildt være et mantra for Nordic Folk Festival.

Festivallen, der finder sted fra fredag den 5. juli til søndag den 7. juli, er nok Nordjyllands hyggeligste og mest intime musikfestival.

Her forenes øens fantastiske og fredede natur med nyskabende nordisk folkemusik og masser af afslappende aktiviteter for hele familien.

Naturidyl og folkemusik: Nordic Folk Festival er sommerens store oplevelse

Koncerter og improviseret jam

Bevares, Danmarks andre musikfestivaller er også fede, men Nordic Folk Festival kan noget helt andet.

Her tager du færgen fra Rønbjerg havn, nær Nibe, og 20 minutter senere befinder du dig på en vaskeægte nordjysk perle.

Fordi naturen på Livø er fredet må man hverken have biler eller hunde med, og det betyder, at ungerne kan rende frit rundt og lege.

Livø er bestemt ikke en stor ø, og derfor kommer du helt tæt på de andre gæster samt musikerne.

Musikerne stammer fra Danmark, Norge og Sverige, og de fylder den idylliske ø med folkemusiske toner hele weekenden – både til koncerterne, men også til de såkaldte “buskspil”, hvor de sammen improviserer melodier.

Faktisk er musikfestivallen så afslappet, at gæster også opfordres til at tage instrumenter med, hvis de har lyst til at jamme.

Overlader du musikken til de professionelle, kan du bl.a. se frem til fantastiske navne som Sver (NO/SE), Blum & Haugaard Band (DK) og Gangar (NO), der alle fortolker folkemusik på deres helt egen måde.

Se det fulde musikprogram her.

Naturidyl og folkemusik: Nordic Folk Festival er sommerens store oplevelse

Dans natten væk til midnatsbal

Det er et meget varieret program, du kommer til at opleve på Livø, som virkelig emmer af fællesskab.

Der arrangeres fælles måltider, børnekoncerter, fællessang, debatter og ikke mindst midnatsbal i “Teltet”.

Midnatsballene fredag og lørdag er en elsket tradition til Nordic Folk Festival, fordi alle kan være med uanset danseerfaring.

Det handler om at kaste sig ud i det og omfavne dansen, hvad end det er fællesdans, pardans eller dine individuelle moves.

Midnatsballet fredag den 5. juli ledes af Nordisk Dans, der består af unge entusiaster indenfor folkemusik og -dans.

Lørdag den 6. juli spiller Rune Barslund, Martin Strange og Sebastian Bloch sammen og skaber “et dansegulv af olympiske dimensioner”, som festivalarrangøren skriver.

Glæd dig også til at besøge salen, hvor der spilles flere koncerter. Rummet draperes med hvide stofstykker og pyntes med glitrende lyskæder, der kaster et varmt og indbydende skær over det store gulv. Meget hyggeligere bliver det ikke.

Naturidyl og folkemusik: Nordic Folk Festival er sommerens store oplevelse

Skal du med til Nordic Folk Festival, så køb din billet her.

Du kan både købe weekendbilletter og lørdagsbilletter.

Ønsker du at bruge hele weekenden på Livø, skal du købe forplejning og overnatning hos Livø Feriecenter. Det kan du gøre her.

Festivalen er støttet af Augustinus Fonden, Den Jyske Kunstfond, Statens Kunstfond, Tuborgfondet, Vesthimmerland Kommune & Koda Kultur.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.