Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Specialøl – gin og tatoveringer: Nordjysk festival vil slå besøgsrekord

Af Michael Qureshi

Kan man fusionere specialøl, spiritus og 200 af verdens bedste tatovører under samme tag?

Svaret er et rungende ja, hvis man spørger Arena Nord i Frederikshavn.

I uge 43 her i oktober afholdes Nordic Brew Festival og Nordic Ink Festival på samme tidspunkt i Arena Nord.

To vidt forskellige festivaler men alligevel med mange fælles referencer. Kunst kan komme i mange forskellige former både som øl, gin og tattoos.

Det helt unikke ved denne weekend er, at når man køber en billet, så får man adgang til begge spændende verdener.

34 bryggerier med specialøl og 8 spiritus importører/producenter i den ene hal og flere end 200 af verdens bedste tatovører i den anden hal.

Sidste år blev netop dette helt specielle festival-samarbejde en kæmpe succes med godt 6000 besøgende på de to festivals i 2017.

Det var klart det bedste besøgstal i de syv år Nordic Ink Festival havde eksisteret og de fire år med Nordic Brew.

Specialøl - gin og tatoveringer: Nordjysk festival vil slå besøgsrekord

Drømmen er, at man kan overgå sidste års besøgstal, og rigtig mange gæster kommer fra Aalborg, hvor man jo kan tage motorvejen direkte op til Frederikshavn.

Det er ret unikt på dansk grund med de her to festivals i samme weekend, og projektleder for festivalerne Dorthe Brassøe glæder sig til, at gæsterne kan få sig en på opleveren i Arena Nord.

”Vi har at gøre med en hel unik oplevelse. Selv om du måske kun kommer for at smage den gode øl, er du også mere end velkommen til at stikke hovedet ind til Nordic Ink-hallen, og opleve en verden du måske aldrig har stiftet bekendtskab med før.

Uanset hvad du synes om tatoveringer, lover vi, at du vil blive imponeret over deres håndarbejde. Vi har at gøre med nogle fantastisk dygtige tatovører, som er kunstnere helt ind til benet,” siger Dorthe Brassøe.

Smag igennem mangfoldige humle-univers

I Nordic Brew-hallen bygger mere end 34 bryggerier hver deres flotte stand, hvorfra du via smagspoletter, kan få smagsprøver på flere hundrede forskellige øl-typer.

Lige fra de store internationalt anerkendte bryggerier, til mellemstore etablerede lokalbryghuse og til de helt nyopstartede håndbryggerier.

”På Nordic Brew Festival får du lov at smage dig frem i det mangfoldige humle-univers. Derudover står de utroligt passionerede bryggere altid klar med en god brygger-historie og selvfølgelig lidt nørderi omkring deres øl, som bestemt er værd at tage med.

Derudover er der hyggelig live-musik, sjove indslag på scenen, beerpongturneringer og meget andet – vi lover at du ikke kommer til at kede dig,” forklarer Jacob Guldbrandt Steffensen, som er markertingkoordinator og assisterende projektleder for festivalerne.

I år har der været et øget fokus på den helt store trend indenfor spiritusverdenen, med kvalitets Gin og Rom, som du i år også vil få rig mulighed for at smage på festivalen.

”Vi har i år ikke blot flere spændende bryggerier med end nogensinde før. Vi har også givet adgang til et par spiritus producenter/importører, som vil sørge for spændende og flotte drinks især med fokus på Gin og Rom.” siger Dorthe Brassøe.

Det er ottende gang, at Nordic Ink Festival afholdes. I tre fantastiske dage vil arenaens 7000 kvadratmeter lægge scene og stande til det ædle håndværk, som gennem århundreder har chokeret, forarget og betaget folk: Tatoveringer.

Specialøl - gin og tatoveringer: Nordjysk festival vil slå besøgsrekord

 Nordic Brew Festival

Se årets udstillere: https://www.arenanord.dk/messer-og-events/nordic-brew-festival/nordicbrewudstillere/

Se årets program:  https://www.arenanord.dk/messer-og-events/nordic-brew-festival/program/

 

Nordic Ink Festival

Se årets program: https://inkfestival.arenanord.dk/#program

 

Se årets udstillere: https://inkfestival.arenanord.dk/artists/

Rabat på billetten

Som ClubAalborg, ClubAalborg studie eller ClubFrederikshavn medlem får du i hele oktober 50% rabat på din partoutbillet til Nordic Ink Festival & Nordic Brew Festival. Normalpris: 200,- | Medlemspris: 100,-

 

Del artikel

Andre læser også