Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En stor pose penge: Nordea-fonden støtter fællessang og social dining i Aalborg

Social-dining-Tekanten-Presse32.jpg-1024x627
Foto: Trekanten – bibliotek & kulturhus

Der bliver bevilget i alt 11.000 kroner fra Nordea-fonden til et projekt med fællessang og social dining, der skal skabe rammerne for endnu flere meningsfulde møder mellem mennesker.

Projektet finder sted i Trekanten Kulturhus i Aalborg, og støtten fordeler sig på 5.000 kroner til sociale og kulturelle aktiviteter, herunder fællesspisning og sangarrangementer, samt 6.000 kroner øremærket til indkøb af en sangpakke med 25 højskolesangbøger.

Det fortæller kulturhuset tirsdag i en pressemeddelelse.

“Vi er utrolig glade for, at Nordea-fonden bakker op om vores vision om at bruge fællessang og fællesspisning som en vej til trivsel og fællesskab,” siger Michael Mansdotter, der kulturhusleder på Trekanten – bibliotek og kulturhus.

Han peger på, at støtten fra Nordea-fonden gør det muligt at gøre endnu mere ud af sangen og de gode måltider som et naturligt samlingspunkt for de besøgende.

Bertel Haarders protestssang

Trekanten har allerede stor succes med social dining-arrangementer, hvor fællesskab og kultur går hånd i hånd. 

Senest dannede huset rammen om fællesspisning og premieren på Bertel Haarders nye protestsang. Et arrangement, der samlede et stort antal sangglade gæster om en række frihedssange og god mad.

“Kombinationen af, at nyde et fælles dejligt måltid og derefter åbne munden og synge i fællesskab, giver glæde i krop og sjæl,” lyder det i ansøgningen, som kulturmedarbejder Lene Mellergaard står bag. 

Hun er sammen med resten af Trekantens Cafeteam initiativtager til Social Dining & Fællessang på Trekanten.

“Vi ønsker at holde sangglæden i live og udvikle den. Derfor glæder vi os til at tage de nye højskolesangbøger i brug,” siger Lene Mellergaard og forklarer, at mange giver udtryk for, at de kan være sig selv og synge med uanset stemme og erfaring. 

“Vi oplever, at deltagerne bliver trygge og åbner sig, når vi synger sammen. For det handler ikke om at synge perfekt, men om at være med,” siger hun.

Sang er mental trivsel

Fællessang har de senere år fået en renæssance i Danmark og betragtes i stigende grad som en vej til mental trivsel og stærkere fællesskaber.

I den sammenhæng anvendes højskolesangbøgerne ofte ved disse events.

“Vi har flere foreninger, der ofte efterspørger højskoleskolesangbøgerne, ligesom bøgerne også vil være tilgængelige for husets øvrige brugere,” siger Michael Mansdotter og forklarer, at støtten fra Nordea-fondens er vigtig i bestræbelserne på at skabe rum, hvor alle – uanset alder og baggrund – kan mødes i øjenhøjde og synge sammen i Trekanten – bibliotek og kulturhus.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.