Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nomineret til bedste Take Away i Aarhus: Nu åbner nyt mexicansk sted i Aalborg

Af Michael Qureshi
Chidos Mexican Grill har to steder i Aarhus. Nu åbner de i Aalborg
Chidos Mexican Grill har to steder i Aarhus. Nu åbner de i Aalborg

Af Michael Qureshi

For blot seks måneder siden var der ingen mexicanske spisesteder i Aalborg, som var værd at nævne.

Nu kan vi se frem til det tredje mexi-sted inden for ganske kort tid. Allerede på fredag 17. februar slår et nyt sted dørene op på Boulevarden 7. Og det gør de med god stil, for der serveres gratis Burritos og sodavand i tidsrummet 16.00-19.00.

Navnet er Chido Mexican Grill, som altså kommer efter Vaca og El Mariachi er åbnet. Men de kommer med gode referencer i ryggen.

For El Chido Mexican Grill har gjort det rigtig godt i Aarhus, hvor de også har et sted. Her er man nomineret til bedste Take Away 2016 af AOA, og Aarhusupdate har også tidligere skrevet en fin anmeldelse af stedet.

aoa.dk (alt om Aarhus) er dog rykket ind under Aarhus Stiftstidende siden nomineringen, så hvem der vandt bedste Take Away i Aarhus er denne redaktion ubekendt.

Selve nomineringen er dog stadig et signal om, at det er sted med ambitioner om at lave lækkert mexi-mad, der kommer til Aalborg.

Chidos Aalborg

Chido Mexican Grill serverer mexicansk take-away ud fra devisen, at frisk og hjemmelavet mad både er sundere og smager bedre.

Mexicansk mad har ikke altid gået hånd i hånd med idéen om sundhed og kvalitet. Det har Chido Mexican Grill fra starten villet lave om på og menuen på Chido Mexican Grill består derfor udelukkende af mexicansk mad lavet fra bunden, hver eneste dag i restauranterne og kun af gode og friske råvarer.

Den første restaurant i Aarhus åbnede i Mejlgade den 1. januar 2015. Lige knap et år efter åbnede yderligere en restaurant på Frederiks Allé. Så det er tredje restaurant, der åbnes nu i Aalborg.

Nomineret til bedste Take Away i Aarhus: Nu åbner nyt mexicansk sted i Aalborg

Presseansvarlig Troels Rasmussen ser frem til at slå dørene op den 17. februar, denne gang i hjertet af Aalborg.

”Vi har gennem en længere periode arbejdet målrettet på at åbne en tredje restaurant, og har haft flere jyske byer i sigte,” fortæller Troels Rasmussen.



“Vi er utrolig glade for at det var Aalborg, som viste sig at have de helt rigtige lokaler for vores nye restaurant. Aalborg har gennem de sidste par år oplevet stor vækst af nye spisesteder, og det virker til at Aalborgenserne er sultne efter nye og spændende madkoncepter.

Vi glæder os derfor rigtig meget til at byde gæsterne velkommen i vores nye lokaler, som er de største vi har haft indtil nu og som kan rumme 35 siddende gæster,” forklarer Troels Rasmussen.

Som nævnt vil der på fredag blive uddelt gratis Burritos og sodavand i tidsrummet 16:00 til 19:00. Herefter vil der være halv pris på Burritos indtil lukketid. Så det tegner til en god start i Aalborg.

Del artikel

Andre læser også