Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nisserne er løs: Morskabs-Theatret er klar med årets juleforestilling

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto / Foto: Morskabs-Theatret
Arkivfoto / Foto: Morskabs-Theatret

Morskabs-Theatret kan i år fejre 25-års jubilæum, og de vender traditionen tro tilbage til Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) med en juleforestilling.

I år er titlen Jul i Gammelby som med sikkerhed sparker julestemningen i gang på bedste nissemanér. Stykket har premiere i Det Lille Teater 26. november og spiller frem til 17. december.

Juleforestillinger er en kæmpe succes

Trods udfordringer med Covid-19, som har sat en stopper for en del nissesjov de seneste år, har Morskabs-Theatret haft stor succes med deres juleforestillinger. I år kan Morskabs-Theatret fejre 25-års jubilæum, og det sker blandt andet med en (gen)fortolkning af den velkendte historie om nisserne fra Gammelby.

Igen i år er skuespillerne under kyndig ledelse af instruktør Martin Schwab og sangcoach Henrik Fevre, når både børn og voksne inviteres indenfor til en forestilling fyldt med humor og nissedrillerier i AKKC’s Det Lille Teater i weekenderne fra 26. november til og med 17. december.

Kendt fra DR’s julekalender

De fleste kender nok historien om købmanden og alle nisserne i Gammelby fra DR’s julekalender, som blev vist første gang i 1979. Historien handler om købmanden fra Gammelby, som er ved at gå til af bekymring over, at hans fragtskib, det gode skib Haabet, ikke er kommet i havn.

Og hvis det ikke sker, vil han ikke holde julefest. Det vil købmandsgårdens nisser ikke finde sig i, så i ledtog med købmandens børn, Mads og Mette, finder de på forskellige nissedrillerier, som skal overbevise købmanden om, at han gør bedst i ikke at aflyse julen.

Om det bliver købmanden eller nisserne, der får sin vilje, må tiden vise.

25-års Jubilæum for Morskabs-Theatret

Morskabs-Theatret er en amatørforening, der arbejder med en professionel instruktør og sangcoach, stærkt ledsaget af en lang række talentfulde, frivillige skuespillere.

I år kan Morskabs-Theatret fejre 25-års jubilæum og i løbet af de 25 år, der er gået, har Morskabs-Theatret spillet mere end 30 forskellige forestillinger for over imponerende 150.000 publikummer.

Med fejringen af jubilæet er der i den grad lagt i kakkelovnen til en kæmpe julefest, hvor der både tændes julelys i Gammelby og i øjnene på publikum.

Du kan finde billetinfo her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.