Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hold styr på programmet: Nibe Festival lancerer ny app

Af Stine Kjølby Christensen

Så er det endelig i morgen, at Nibe Festival sætter ild til Skalskoven i Nibe!

Nibe Festival solgte billetter som varmt brød i år, så der er altså ekstra mange af os, der glæder os til at erobre festivalpladsen med vores vilde dansemoves og måske en lille promille.

Med et fire dages maratonprogram, hvor man konstant er i tvivl om, om det er nat eller dag, kan det være en udfordring at holde styr på det hele (tro os, vi taler af erfaring).

Derfor er det en fantastisk nyhed, at Nibe Festival i år har lanceret en app, der skal hjælpe dig med at få mest muligt ud af dine festivaldage.

Få hjælp til det hele

I appen kan du hurtigt og nemt få et overblik over dagens koncerter, hvor og hvornår de finder sted. Du kan endda sætte en påmindelse, så du ikke misser din yndlingskoncert, og du kan sammensætte dit helt personlige festivalprogram.

“Der har været voldsom efterspørgsel på denne app, så det er fantastisk, at vi nu kan kommunikere klart og effektivt med vores fantastiske gæster.

Vi håber, de tager godt imod den og bærer over med de små børnesygdomme, der altid følger med,” udtaler den festlige festivaltalsmand Peter Møller Madsen.

Udover at holde styr på de næsten 100 koncerter, kan du også få mad-førstehjælp direkte i appen. Her kan du nemlig se alle spisemulighederne på festivalpladsen på et interaktivt kort. Det samme gælder for drikkevarer, camps og scener.

Appen fortæller dig også, hvor langt du er fra de valgte destinationer, så du kan overveje, om du er i en tilstand, hvor en gåtur er det værd.

Er du stærkt tissetrængende, kan appen også hjælpe dig godt på vej her.

Nibe Festivals nye app kan downloades fra App Store eller Google Play, og bliver forhåbentlig den ultimative redningsplanke til dit kommende festivaleventyr.

Del artikel

Andre læser også