Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Endnu vildere: Nibe Festival skruer op for nattefesterne med fede kunstnere

Af Nathalia Hentze Nielsen
Ude af kontrol
Ude af kontrol

I oktober kunne Nibe Festival offentliggøre de fire første store navne til stor glæde for mange feststemte nordjyder.

Nu kommer festivalen med endnu en nyhed.

Når Nibe Festival langt om længe atter afholdes i den smukke Skalskov til næste sommer, bliver der skruet op for nattefesterne.

”Dét en festival som vores kan, og helt sikkert også skal, det er at agere samfund i en lille uges tid. Og så er det befriende, at folk forlader hverdagens centrifuge og i nogle dage også vender om på dag og nat – og nyder fællesskabet, når det giver noget tilbage,” udtaler Peter Møller Madsen fra Nibe Festival.

Nu giver festivalen så også tilbage til publikummet med nogle stærke nattefester med Martin Jensen, Tessa, Faustix x Ude Af Kontrol og Cheff Records med TopGunn, Kidd, Klumben og ELOQ.

Martin Jensen

En af Danmarks største internationale stjerner er ubetinget Martin Jensen. 

Vi så det, da han i det tidlige forår gav en spektakulær koncert på ”toppen” af AKKC i Aalborg.

Koncerten blev streamet til millioner af fans verden rundt, og Martin Jensen satte ude tvivl Aalborg på ”verdenskortet”. Vi så det igen i lørdags, hvor Martin Jensen optrådte indenfor – samme sted.

Martin Jensen, som senest besøgte Nibe til den ”monumentiske” festival i 2019, pakker Hestepladsen med publikum og hits torsdag nat.

Endnu vildere: Nibe Festival skruer op for nattefesterne med fede kunstnere
Foto: Morten Rygaard

Tessa

Tessa skulle have debuteret på den aflyste festival i 2020, men det blev i stedet til en kæmpe fest med Tessa under sommerens Lyden Af Nibe.

Tessa har sat sig godt og grundigt i ”dronningestolen”, hvilket senest blev bevist til det store DMA show, hvor vestegnsrapperen blev ”Årets Nye Danske Livenavn”   

Tessa spiller på Nibe 2022 fredag nat.

Endnu vildere: Nibe Festival skruer op for nattefesterne med fede kunstnere

Cheff Records

Cheff Records er tilbage på den danske livescene, når den banebrydende hitkvartet for første gang gæster Nibe Festival. Og det bliver ovenikøbet med et meget eksklusivt jubilæumsshow.

Cheff Records, som jo er TopGunn, KIDD, Klumben og ELOQ, er gendannet for at fejre 10-året for deres entré på musikscenen. Det bliver et storladent og meget eksklusivt show onsdag nat på Nibe 2022.

TopGunn i Aalborg
Cheff Records består af TopGunn, KIDD, Klumben og ELOQ. Foto: PR

Faustix x Ude Af Kontrol

Det her bliver vildt – og ganske enestående.

Ude Af Kontrol og Faustix slår ”pjalterne” sammen til en helt unik nattefest på Stor Scene.

To meget populære navne hver især, og nu bygges der så yderligere på, når Faustix og Ude Af Kontrol sammen modellerer en fest helt ude af dimensioner. 

Og nej, det bliver ikke bare en dobbeltkoncert.

Ude Af Kontrol og Faustix besøger hinanden under koncerterne, så festen ganske enkelt smelter sammen. Det bliver derfor en stor symbiotisk oplevelse og afslutning på Nibe Festival 2022 lørdag nat.

Endnu vildere: Nibe Festival skruer op for nattefesterne med fede kunstnere
Ude af kontrol

Flere navne inden jul

Nu har Nibe Festival dermed offentliggjort følgende navne:

  • Alex Vargas
  • Jada
  • Tobias Rahim
  • Gnags
  • Tessa
  • Cheff Records
  • Martin Jensen
  • Faustix x Ude Af Kontrol

Og der loves endnu flere navne inden jul.

Del artikel

Andre læser også