Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Udvider: Nibe Festival køber større jordstykke

image
Foto: Nibe Festival

Nibe Festival Fonden har gennem de seneste måneder arbejdet målrettet på at erhverve jord tæt på Skalskoven.

Nu er handlen gennemført, og festivalen har sikret sig et større jordstykke beliggende mellem Skalskoven og Skalhuse – en investering, der vækker stor begejstring.

Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.

”Vi befinder os i en tid, hvor publikums behov ændrer sig markant, og hvor udviklingen inden for oplevelsesindustrien går drønhurtigt.

Det stiller store krav til en festival som vores. Derfor er denne investering fundamental for Nibe Festivals fremtidige udvikling,” udtaler festivaltalsmand Peter Møller Madsen.

Udvikling i flere etaper 

Det nyerhvervede jordstykke vil under afviklingen af kommende festivaler blive taget i brug over flere etaper.

Første etape indebærer etableringen af et nyt campingområde, der imødekommer festivalgæster, som ønsker en stemningsfyldt oplevelse med rolige og rene overnatningsforhold.

Området vil tilbyde forskellige overnatningsmuligheder, herunder pladser til egne vogne og telte samt forskellige former for ”glamping” – også på dagsbasis.

”Vi ser virkelig frem til de nye muligheder på campingområderne. Den opdatering er tiltrængt” siger Peter Møller Madsen.

Inden for få dage vil festivalen løfte sløret for de konkrete overnatningstilbud i forbindelse med campingsalgets start den 13. februar.

Investeringen handler dog ikke kun om at forbedre forholdene for campisterne.

”Investeringen giver også, i takt med at området udvikles, mulighed for løbende at forbedre logistikken – ikke mindst ift. trafikken i de beboelsesområder, som støder op til Skalskoven,” afslutter Peter Møller Madsen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.