Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vildere og vildere: Nibe Festival afslører fire store navne

Foto: Matthew Berinato
Foto: Matthew Berinato

Der er lagt op til den helt store fest i Skalskoven til sommer.

Og nu tilføjer festivalen endnu fire store navne til plakaten: Danske Benjamin Hav & Familie, amerikanske Gavin DeGraw, Turboweekend og Gnags.

Benjamin Hav & Familien

Når Benjamin Hav & Familien går på scenen i Skalskoven, er der garanti for et show ud over det sædvanlige.

Det bliver farverigt, vildt, musikalsk og fuldstændig kompromisløst, beskriver festivalen – præcis som publikum efterhånden forventer af Hav, der har markeret sig som en af landets mest unikke performere.

Vildere og vildere: Nibe Festival afslører fire store navne

Festivaltalsmand Peter Møller Madsen var selv til stede, da Hav og holdet fyldte Royal Arena for få dage siden:

“Det var en manifestation, som efterlod et pakket Royal Arena som én gigantisk pumpende fest.

Jeg er sikker på, at onsdag aften på Nibe bliver endnu en af de aftener, hvor vi står tæt, fester sammen og går hjem med følelsen af at have oplevet noget, der nærmest kun kan ske i Skalskoven.”

Gavin DeGraw vender tilbage – 13 år efter sin første Nibe-triumf

Det bliver også et glædeligt gensyn, når den amerikanske singer-songwriter Gavin DeGraw igen indtager Nibe.

Tilbage i 2013 leverede han en koncert, som mange festivalgængere stadig taler om – og nu vender han tilbage lørdag den 4. juli kl. 18.30.

Med globale hits som “I Don’t Want To Be”, “Not Over You”, “In Love With A Girl” og “Chariot” har DeGraw for længst cementeret sig som en af 00’ernes store popsoul-stemmer.

Hans liveoptrædener er kendt for varme, nærvær og stor musikalitet – og koncerten i Skalskoven beskrives allerede som et af de absolutte højdepunkter i 2026-programmet.

Turboweekend genforenet – og klar til midnatsmagi

Et af de navn, der skabte mest røre, da det blev annonceret sidste år, var Turboweekends genforening. Nu er de også klar til Nibe Festival 2026.

Bandet har med deres melankolske, elektroniske og melodiske univers en stor fanskare, og efter de totalt udsolgte Royal Stage-koncerter i Aalborg er forventningerne høje.

Publikum kan se frem til en intens koncertoplevelse, når bandet indtager Blå Scene fredag ved midnatstid – med masser af sved, drømmeriske vibes og stærke vokalharmonier.

GNAGS: Generationernes fest

Få bandnavne kan samle så mange generationer som GNAGS, og derfor er det kun passende, at de er en del af 40-års jubilæumsprogrammet.

Med mere end fem årtiers musikalsk arv og en perlerække af udødelige hits er der lagt op til fællessang, varme og festivalstemning på ægte Nibe-manér.

Fredag aften bliver der uden tvivl sunget med på både “Vilde Kaniner”, “Rytmehans”, “Danmark” og “Mr. Swing King”.

Flere navne på vej

Festivalen melder, at der allerede lørdag den 1. december offentliggøres endnu en større stribe navne. Disse forventes alle at blive programlagt, inden salget af dagsbilletter starter den 2. december kl. 10.

Efterspørgslen på Nibe Festival 2026 er allerede massiv – samtlige partoutbilletter blev udsolgt på blot 7,5 timer den 16. september.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.