Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år

Af Aske Bisgaard Pedersen
PR-foto
PR-foto

Der er allerede talrige gavlmalerier, der pryder bygninger rundt omkring i Aalborg.

I anledningen af 10-års jubilæet for gavlmaleriprojektet ‘Out in the Open’ er der en række nye værker på vej.

Årets lineup af anerkendte street art-kunstnere, der er klar til at lave nye gavlmalerier, er nemlig afsløret. Det skriver KIRK Gallery i en pressemeddelelse.

Det skal der ske i 2023

Det er KIRK Gallery, der de sidste 10 år har arbejdet med ”Out in the Open”, der siden startet har udviklet sig til en lang række gavlmalerier i Aalborgs byrum fra verdenskendte kunstnere.

“Ønsket med projektet er at få kunst af højeste kvalitet ud til de mange og ikke blot de få på en let tilgængelig måde.

At få kunsten “ud i det åbne”, hvor så mange som muligt kan få en oplevelse af, hvad det vil sige at leve med kunst i det daglige og den glæde, dette giver,” lyder det fra KIRK Gallery.

Med gavlmalerierne opfordres aalborgenserne til at komme ud og tage del i samfundet omkring dem fra en kunstnerisk synsvinkel – og så er det også et trækplaster for turister.

De vil opleve en samhørighed og en unik fortælling om mennesker, kunst og kultur i nærområdet.

I 2023 vil der blive lavet yderligere ni gavlmalerier. Læs om de anerendte kunstnere her:

1. Martin Ron (Argentina)

I 2023 glæder det galleriet at kunne byde velkommen til ikke mindre end 9 verdensnavne, som alle vil lande i Aalborg henover foråret og sommeren. Heriblandt ikke mindst verdensstjernen Martin Ron.

Den argentinske kunstneren er kendt kloden rundt for et unik realistisk billedsprog udført i gigantiske gavlmalerier.

Ikke mindst har han været med til at omforme sin hjemby Buenos Aires til eet stort billedgalleri, senest med dette værk for et børnehospital i byen.

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år

Med utrolig detaljegrad udformes hans hyper-realistiske værker trin for trin på store gavle verden over, hvor han er kendt for sin dybe kompleksitet både i palette og tema.

2. INTI (Chile)

Chilenske INTI, der i dag anses for et af ikonerne på den internationale scene street art, har tidligere besøgt projektet, og kommer nu tilbage for at udføre et endnu større gavlmaleri.

Kunstneren er kendt for sin eminente teknik, som kommer til udtryk i en billedverden sitrende af intensitet og kraftfuldhed, hvor stærke budskaber ofte er gemt under overfladen.

Navnet INTI betyder sol på det indianske sprog Quechua, hvormed der drages referencer til kunstnerens rødder og de oprindelige folkeslag i hans hjemland Chile.

Hans værker ofte kendetegnet ved stærke farver, som fra et latinsk karneval, mikset med en underfundig energi fra de oprindelige sydamerikanske kulturer udtrykt i et kontrolleret teknisk strøg.

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år

3. Hopare (Frankrig)

Et andet stort navn galleriet ser meget frem til ankommer til Aalborg, er franske Hopare.

Mange af Hopares værker er skabt ud fra perfekt geometri i et grafisk abstrakt billedsprog.

Oftest vil vi se et figurativt udgangspunkt som kernen, hvorudfra kunstneren anvender parallelle og indflettede linjer.

Disse komplekse mønstre og linjer giver en særlig intensitet i hans værker.

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år

4. Manolo Mesa (Spanien)

Spanske Manolo Mesa er født i 1989 og klassisk uddannet.

Som mange af de øvrige kunstnere tager han udgangspunkt i gammelt pottemageri, krukker, thestel eller fade i hans karakteristiske stilleben-værker med brug af objekter fundet i et f.eks. et nedlagt potteri eller hos beboerne i området.

Han finder, at der ofte hører en lang historie til de enkelte objekter for menneskene her, hvilket han ønsker at udtrykke i hans gavlmalerier.

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år

5. Curtis Hylton (England)

Curtis Hylton er en britisk gavlmaler, som er stormet frem de sidste år, som arbejder udelukkende med spray, når han skaber gavlmalerier i stor skala. 

Hans arbejde er stærkt påvirket af naturen og vores forbindelse til den og er ofte et miks af blomster blandet med fugle og andre dyr, deres vinger og kroppe sammenflettet med kronblade og blade som en slags naturlig balance.

Oftere og oftere ser vi også verdens aktuelle miljøproblemer afspejlet i hans arbejde. 

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år

6. Cristian Blanxer (Spanien)

Christian Blanxer er netop nu i gang med et gavlmaleri på taget af Friis Shoppingcenter i Aalborg, hvor Teknisk Gymnasium har boldbane og skolegård. Værket kan samtidig ses nede fra Nyhavnsgade.

Kunstneren er født i Barcelona i 1985 og begyndte at arbejde som freelance kunstner og illustrator i 2008, hvor han fik sin kandidatgrad i Fine Arts. 

Hans alsidighed har fået ham til at udforske mange forskellige stilarter og teknikker. Lysten til at udforske nye veje, afspejles i hans spontane penselstrøg og intensiteten i farvepaletten.  

De fleste af hans værker gengiver menneskelige handlinger, fra almindelige til mere surrealistiske situationer, hvor han holder udtrykket så upartisk som muligt og lader følelserne opstå frit.

Blanxer viser således værker, der afspejler hans egen søgen, hvor alt er i konstant udvikling.

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år

7. AKUT (Tyskland)

Falk Lehmann alias AKUT er en tysk gavlmaler og fotograf kendt verden over som værende den ene halvdel af duoen ‘HERAKUT’. 

Ud over en stærk fotorealistisk streg, hvilket førte ham til HERAKUT, er AKUT også en meget anerkendt fotograf, hvorfra hans værker ofte tager sit udgangspunkt.

Dette vil vi opleve, når han til August kommer til Aalborg for at udføre et nyt gavlmaleri.

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år

8. SODA (Italien)

Italienske SODA (Alan de Cecco) er kendt for sine exceptionelle abstrakte graffitiværker, der stimulerer beskuerens syn ved at fokusere beskuerens opmærksomhed på afstand.

Hans minimalistiske kunstværker minder om værker lavet af de bedste Kinetic- og Op-kunstmestre, idet SODA bruger sorte og hvide former og en enestående skyggeteknik til at skabe en illusion af tredimensionel overflade. 

Siden 1993 har kunstneren pyntet væggene rundt om i verden med en række dynamiske og tilsyneladende vægtløse kunstværker.

Hans værker er sammensat af flydende geometriske fragmenter.

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år
SODA (netop færdiggjort) | Danmarksgade 5 i gården| Aalborg

8. SWED (Frankrig)

Taupenas Mathieu alias SWED startede sin karriere som gavlmaler i slutningen af 90’erne med graffiti.

Hans arbejde fungerer som en bro mellem gaden, menneskene, kulturerne, og han henter sin inspiration fra mangfoldighedens vugge, byernes arterier.

Hans tilfældige møder med andre fører ham først til et fotografiværk, derefter til realiseringen af et maleri. Hans emner stiller på samme tid spørgsmålstegn ved tidens gang, definitionen af skønhed og følelser.

Hans akryl- og sprayteknik, udelukkende i sort og hvid, giver os et stempel, en ægthed, der er slående i hans portrætter. 

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år
SWED (netop færdiggjort) | Danmarksgade 8 i gården | Aalborg

Netop nu

Tilblivelsen af værkerne er allerede i fuld gang, hvor spanske Cristian Blanxer netop nu står og arbejder på et nyt stort gavlmaleri på taget af Friis Shoppingcenter, hvor Teknisk Gymnasium har boldbane og skolegård.

Den kan samtidig ses fra Nyhavnsgade.

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år
WIP | Cristian Blanxer | Skolegården på Friis’ tag.

Endelig er forarbejdet til det store gavlmaleri på AKKCs scenetårn ud mod Kildeparken, gået i gang, hvor det kæmpe argentinske navn Martin Ron starter op på fredag.

Hans assistent er allerede ankommet og i gang med forarbejdet.

Helt ekstraordinært: Aalborg får ni nye gavlmalerier i år
Martin Ron | Moskva

De resterende kunstnere og gavlmalerier vil ankomme løbende hen over sommeren.

Del artikel

Andre læser også