Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop offentliggjort: Store danske navne klar til Nibe Festival

Af Emil Kjær Jørgensen

Efter offentliggørelsen af James Blunt, Ukendt Kunstner og Suspekt, tilføres Nibe-programmet nu tre skarpe og meget populære navne.

Det meddeler de i en pressemeddelelse.

Rasmus Seebach er tilbage på Nibe, akkurat som Thyheltene fra Jonah Blacksmith og en af landets største kvindelige stemmer, Saint Clara også rammer Nibe 2024, som afvikles i den smukke Skalskov i dagene 3. – 6. juli.

Rasmus Seebach

Altid populære Rasmus Seebach er tilbage i Nibe. Større og mere populær end nogensinde. ”Seebach er en af de mest ønskede danske artister, så skønt at han kunne finde tid til lidt skovtur i Nibe” – udtaler Festivaltalsmand Peter Møller Madsen. 

Datoen på Rasmus Seebachs koncert i Nibe frigives inden dagsbilletter d. 5 december sættes i salg. 

Saint Clara

“Oh My God” er måske et af årtiets største danske numre, og Saint Clara er måske en af tidens største danske sangerinder. I sidste uge udgav hun det smukke, dybe nummer “Boys Don´t Cry”, som er dedikeret til Claras fætter, Hugo Helmig. 

Torsdag d. 4. juli spiller hitmagerinden Blå Scene, og dynger et garanteret tætpakket telt ind i kaskader af hits.

”Tak for Saint Clara, som i den grad klæder den danske musikscene” – siger Peter Møller Madsen.

Jonah Blacksmith

Nordvestjyske americana-inspirerede Jonah Blacksmith spillede senest Nibe i 2022. Dengang kickstartede de Stor Scene lørdag middag med en medlevende og medrivende koncert. 

Siden har Thy-brødrene spillet de helt store arenaer, og er ubetinget blevet en magtfaktor på den danske musikscene.

Nu er de så tilbage i Nibe. De spiller Stor Scene lørdag d. 6. juli kl. 16:30.

Følgende navne er offentliggjort

James Blunt (onsdag), Suspekt (onsdag), Ukendt Kunstner (torsdag), Rasmus Seebach, Saint Clara (torsdag) og Jonah Blacksmith (lørdag). Datoen for koncerten med Rasmus Seebach bliver offentliggjort inden dagsbilletsalgsstart. 

Samtlige partoutbilletter er for længst solgt. Den 5. december kl. 10 sættes dagsbilletterne i salg. De første 24 timer sælges dagsbilletterne til samme startpris som til Nibe 2023, herefter stiger de 100 kr.

”Da vi solgte samtlige partoutbilletter på under en uge, så forventer vi stor interesse, når vi sætter dagsbilletsalget i gang.

Det skyldes ikke mindst undertrykket på partoutbilletterne, de 24 timer med den skarpe pris, men også at vi jo her op til billetsalgsstarten har meldt en bunke stærke navne ud,” forklarer festivaltalsmand Peter Møller Madsen. 

Del artikel

Andre læser også