Stort opbud: Politiet var massivt til stede i Nørresundby
Her til eftermiddag kunne man omkring klokken 15 opleve et stort antal politibetjente i Nørresundby – nærmere bestemt omkring Lindholm Strandpark.
En helikopter cirkulerede også rundt over området.
Omkring klokken 15:40 fortæller MigogAalborgs mand på stedet, at de mange politibiler er kørt igen.
Nordjyllands Politi fortæller efterfølgende til Nordjyske, at man rykkede talstærkt ud på baggrund af en melding om en mand med en pistol, der gik mellem broerne.
Det viste sig sidenhen, at der var tale om en hardball pistol, og der var derfor ingen fare.
Politiet oplyser til slut til mediet, at den 25-årige mand, der gik med hardball pistolen i området, er blevet løsladt igen.
Han fik ifølge vagtchefen dog en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen med sig hjem, efter at have taget pistolen med ud i offentligheden.