Netop meldt ud: Nu kan rockerklubhus genåbne

Nordjyllands Politi forbød i september 2023 personer adgang på adressen Østergade 24, 9400 Nørresundby.
Adressen huser Hells Angels klublokaler, og politiet tog beslutningen om forbuddet for at sikre tryghed i området.
Adgangsforbuddet, der udstedes for 14 dage ad gangen, er siden da blevet forlænget adskillige gange.
Men nu er der igen nyt om klubhuset.
Nordjyllands Politi har netop meldt ud på X, at de ophæver opholdsforbuddet fra dags dato.
“Vi ophæver det opholdsforbud, der tidligere har været gældende for adressen Østergade 24 i Nørresundby, samt tilstødende lejede faciliteter med gældende virkning fra dags dato,” skriver de.
Årsagen til det er, at de ikke længere vurderer, at der er en verserende national konflikt i rocker-/bandemiljøet med relation til adressen.
Vi ophæver det opholdsforbud, der tidligere har været gældende for adressen Østergade 24 i Nørresundby, samt tilstødende lejede faciliteter med gældende virkning fra dags dato. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) January 21, 2025