Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop meldt ud: Aalborg bliver vært for stort sports-event

Af Michael Qureshi
Mathias Høyer Christensen
Mathias Høyer Christensen

Bokseringen står i Nordjylland, når der skal kæmpes om DM-medaljer i november.

Og talenterne står igen i kø for at vise sig frem imellem tovene når gong-gong’en lyder.

Traditionsrige Lindholm Bokseklub er vært for DM i boksning, når medaljeregnen falder i Aalborg. Klubben har stolte traditioner som stævnearrangør og store ambitioner for det første DM i Nordjylland siden 2012.

René Sørensen, formand for Lindholm Bokseklub er glad for, at valget er faldet på Aalborg Kommune som vært.

“DaBU ved, at vi kan håndtere store stævner i gode rammer her i det nordjyske.

Vi glæder os til at præsentere vores egne talenter på hjemmebane og til at byde alle andre velkommen til Aalborg.

Vi arbejder hårdt for boksningen og et DM er noget særligt. Også for alle vores sponsorer, frivillige og for Aalborg Kommune som bliver vores nære samarbejdspartner omkring DM,” forklarer han.

Stor interesse i Aalborg

Publikumsinteressen i Aalborg er stor og DM i boksning er aldrig kedeligt. Blandt medaljefavoritterne er der flere nordjyske boksere, med potentiale til at dominere boksescenen i årene fremover.

Tilskuere og presse vil også få mulighed for at se nogle nye stortalenter bokse om DM-medaljer for første gang.

“Jeg er på DaBU’s vegne stolt og rigtig glad for at samarbejde med Lindholm Bokseklub, som har bevist mange gange, at klubben kan arrangere boksestævner og mesterskaber på højt niveau.

Vi glæder os over at Aalborg Kommune er med som samarbejdspartner, og så glæder vi os til god boksning i Nørresundby Idrætscenter,” siger Lars Brovil, formand for Danmarks Bokse-Union, DaBU.

Bevægelse er vigtig i Aalborg

Thomas Kastrup-Larsen (S), som er borgmester i Aalborg Kommune, glæder sig til at præsentere DM i en by, der har fostret mange store boksere.

“Bevægelse er en vigtig del af Aalborgs DNA. Derfor har sporten en helt særlig plads i Aalborg.

Jeg er stolt over, at en af vores lokale klubber er vært for DM. Sådan et stort arrangement kan ikke lade sig gøre uden alle de frivillige kræfter, der får det hele til at gå op i en højere enhed, og dem vil jeg gerne sige en stor tak.

Det er nemlig arrangementer som disse, der er med til at udvikle Aalborg Kommune til at være et sted, hvor der ikke er langt til de store oplevelser.

Derudover kan det inspirere en masse unge og vise dem, at her er en sport, hvor der både er et fedt fællesskab og en masse talenter,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

DM I BOKSNING, LINDHOLM BOKSEKLUB, 13. – 15. NOVEMBER 2020

Del artikel

Andre læser også