NetEnt Casinos i Danmark: Lektioner de lokale forretninger i Aalborg kan lære af

Skrevet af: Martin M. Jørgensen

Har du nogensinde undret dig over, hvor du kan finde de bedste casino spil, som du kan stole på? NetEnt er svaret, og du kan i artikel nedenfor læse, hvorfor du bør benytte dig af dem.

Hos NetEnt er du sikret imod bedrageri

Der er store dele af befolkningen som i dag er hyppige online spille-brugere. Men når du bevæger dig online for at finde det næste spændende casino spil, så bør du være ekstra opmærksom. Der er nemlig talrige hjemmesider som ikke er fair, og dertil opstår der hurtigt svindel og bedrag. Skulle uheldet allerede være ude, eller du gerne fremadrettet vil være mere opmærksom, så kan du med fordel benytte dig af www.bedrageri.com, som er en hjemmeside der sørger for, at diverse online platforme bliver tjekket for bedrageri. Hertil er NetEnt casino et fantastisk valg til dig, da det er et af de mest eftertragtede casinoer der findes. NetEnt sørger for, at du undgår bedrageri, eftersom softwareudvikleren har sørget for, at alle spillene er sikre og stabile. Dette er blot en af grundende til NetEnts konstante popularitet.

Hvad gør NetEnt bedre end andre casino spil?

NetEnt har eksisteret i mange år efterhånden. For at være præcis, så blev NetEnt stiftet helt tilbage i 1996 i Sverige. Men selvom NetEnt har eksisteret i mange år, så har det også taget noget tid at få et overskud og en succes som folk bemærkede. Den stigende popularitet skyldes mange ting, men blandt andet grundet den tekniske men sikre softwareudbyder. En softwareudbyder er den der står for at levere og lave spillene, og som skal sørge for at det hele fungerer som det skal. Men selvom software er en stor del af et godt og sikkert casino spil, så er der også mange andre goder ved NetEnt. Alle spil har tilbagebetalingsprocenter, men det er de færreste spil der på forhånd oplyser spilleren, hvor meget spilleren selv betaler tilbage af det der bliver satset. NetEnt er dog en undtagelse, eftersom de ved alle spil informerer om, hvor meget tilbagebetalingsprocenten er, så du som spiller aldrig, er i tvivl. Dét at have en fair, sikker, innovativ og brugerorienteret tilgang, såvel som at levere en service af høj kvalitet – alle disse kan betragtes som gode lektioner, som Aalborgs lokale forretninger kunne lære af.

NetEnt tilbyder sikre udbetalinger og sjove temaer

Som nævnt tidligere, så er der mange casinoer og spillesteder som er gode til at snyde og sjuske med dine betalinger. Dette kan medføre at spilleren bliver ivrig og ønsker at spille mere. Selvom spil er sjove, så er det vigtigt at du kender og sætter en fornuftig grænse for dig selv. NetEnt er dog et af de få steder som du trygt kan stole på, da du altid vil være garanteret dine udbetalinger, samt have et sjovt og farverigt spil at spille. Dette leder os nemlig til endnu en grund til, at du skal vælge NetEnt. Ikke nok med at deres spil er sjove, så er der også fantastiske og anderledes temaer til hvert et spil. Du vil aldrig kede dig med disse spil, og du vil i den grad være imponeret over de mange detaljer og spændende farver der er blevet lagt i hvert spil. NetEnt bruger ikke kun tid på at lave sjove spil, de sørger også for, at der findes bestemte temaer og festlige farver, som får spilleren til at huske spillet, og giver dig lysten til at spille deres spil igen.

Fordelene ved NetEnt

NetEnt er et hit iblandt, ikke blot den danske befolkning, men verden over. Du kan hurtigt nyde et eller flere spil, imens du slapper helt af derhjemme med lidt god mad. Andre casinoer kunne nu godt bruge en lektion eller to fra NetEnt, som ligger betydeligt højere op i niveau, end samtlige andre spillesteder. Selv med de allerede mange opremsninger angående softwareudbyder, tilbagebetalingsprocent og finurlige farvede spil, så stopper det altså ikke der. NetEnt har nemlig taget det skridtet videre og sørget for, at det skal være muligt for spilleren at kunne spille spillene over mobilen, og derfor har de udviklet ”NetEnt touch”. NetEnt touch gør det muligt for enhver spiller at kunne spille spillene på farten, og i den bedste og højeste kvalitet. Der er mange spil der også tilbydes til mobilen, men det er langt de færreste spil der helt oprigtigt kan følge med. NetEnt har både fysiske og online casino spil, så der er plads til spilleren der kan lide at mødes med andre, og til spilleren der gerne vil kunne gøre det hjemmefra. NetEnt har taget verden og ikke mindst Danmark med storm, og det er der som du kan læse, altså mange grunde til.

Casino 2
Casino 2

Nej til Mølleparken: Vi Elsker 90’erne mangler en koncertplads i Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi

I august lagde verdens største 90’er fest Aalborg ned, da 9.000 festede igennem i Mølleparken.

Her har mega populære Vi Elsker 90’erne været to år med udsolgt i træk, men der bliver ikke en tredje gang i Mølleparken.

For Aalborg Kommune har i første omgang afvist at tildele Vi Elsker 90’erne Mølleparken som koncertareal.

Aalborg Kommune er i gang med at revidere anvendelsen af kommunale arealer i forbindelse med udendørs koncerter.

Det betyder, at der i første omgang er kommet et afslag fra Aalborg Kommune om, at Vi Elsker 90’erne må benytte arealer som Mølleparken, Kildeparken, Vestre Fjordpark m.fl i 2020.

Derimod er der tilladelse til at bruge dyrskuepladsen ved Agrii Nord samt arealet i Hvorup i Nørresundby hvor Grøn Koncert hvert år afholdes.

Datoen der arbejdes på at afholde det i Aalborg er lørdag d. 29. august 2020.

Afslaget har sendt Vi Elsker 90’erne-ledelsen i tænkeboks, og de har derfor benyttet lejligheden til at spørge deres trofaste publikum om, hvor de helst vil tage til 90’er fest d. 29. august 2020.

I værste fald kan det betyde, at Aalborg bliver sprunget over næste år og måske fremadrettet. Det bekræfter man over for MigogAalborg.

Håber at Aalborg Kommune ombestemmer sig

På Facebook har de stadig Kildeparken med som en mulighed samt Agrii Nord og Grøn Koncert arealet.

“Vi håber jo lidt, at Aalborg Kommune ombestemmer sig og forstår hvor populær Vi Elsker 90’erne er i Aalborg.

Her i 2019 har vi spillet for udsolgte huse i København, Odense, Aalborg, Holstebro Helsingborg, Stockholm og Göteborg og alle steder bliver vi taget imod med åbne arme.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi er skuffede over, at Aalborg Kommune eksempelvis tillader andre store arrangementer i Kildeparken, men har givet os afslag.

Men vi arbejder videre i dialogen og håber, at tingene løser sig. Men vi vil meget gerne høre fra aalborgenserne, hvor de håber, at Vi Elsker 90’erne bliver afholdt i 2020,” siger Riffi Haddaoui til MigogAalborg.

I 2019 var MigogAalborg mediepartner på Vi Elsker 90’erne, og håbet herfra redaktionen er naturligvis, at man finder en god løsning med Aalborg Kommune.

Hvor synes du, at Vi Elsker 90’erne skal afholdes i 2020. Skriv din kommentar på MigogAalborgs Facebook-side.

  1. Kildeparken
  2. Agrii Nord/Dyrskue
  3. Grøn Koncert Arealet

Har du set de nye ikoniske Aalborg plakater?

Tjek dem ud her

Kageguide til efteråret: Her får du Aalborgs bedste kager

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Efteråret er over os, og de vamsede sweatre er fundet frem fra gemmerne.

Det betyder nok også, at drømmen om dit livs skarpeste bikiniform forlængst er et overstået kapitel … i stedet er kampen om at skabe de allerhyggeligste efterårsminder skudt i gang.

Her kan vi nok ikke komme udenom, at kage spiller en stor rolle. For danskerne elsker kage. Hele året rundt.

Men der sker alligevel noget særligt, når landskabet slår over i bronzetoner og regnen siler gråt og trist ned i gaderne. Og hvad gør man så?

Man nyder det – med kage.

Selvom hjemmebagt kage er noget af det bedste, man kan komme i tanke om … så findes der heldigvis flere steder i byen, der gerne tager slæbet og hjemmebager det for dig.

Vi har derfor endnu engang været på en udmattende byvandring – i jagten på byens allerbedste kage.

Vores eneste krav var at stederne på den ene eller anden måde skulle udmærke sig på kagefronten, og derudover tilbyde siddepladser, hvor man kunne nyde det i ro og mag.

Behag Din Smag

På Gabels Torv, midt i det pulserende byliv, finder man én af byens mest velbesøgte kaffebarer, Behag din Smag.

Her er der fokus på smag og kvalitet hele vejen rundt – og hvis der er noget, de kan finde ud af, så er det altså at behage vores smag.

Når man træder ind i kaffebaren, bliver man straks mødt af duften af friskmalede kaffebønner, lyden af mælkesteameren og ikke mindst et væld af bagværk.

Og modsat mange andre kaffebarer, så bliver det hele også bagt kun ganske få meter væk fra den montre, hvor de bagefter ender i.

Dynamik er også et af kodeordene bag det søde koncept – udvalget skifter nemlig hele tiden.

Da vi lagde vejen forbi Behag Din Smag, stod menuen på en  voldsomt lækker cheesecake samt karamelsnitten, der også er en kæmpe bestseller.

Og det forstår man altså godt.

Karamelsnitten er lavet på det legendariske Valrhona chokolade, og smager så englene synger. 

Vi kan faktisk finde på 0 gode grunde til ikke at kigge forbi Behag Din Smag, hvis du er sulten efter lidt selvforkælelse.

Og nåeh ja, kaffen er også reeeeeet så god.

Good Life Society

Havde vi været i England, var klokken uden tvivl Tea O’clock. 

Hos Good Life Society i bunden af Nørregade er klokken altid tid til kage. Og kaffe. Og the, for den sags skyld.

Men tilbage til dét, det hele handler om: Kage. Hos Good Life Society, der vel nok er byens eneste “salon”, er der altid et væld af søde valgmuligheder.

“Yndig” er vel nok det nærmeste ord vi kommer en komplet og dækkende beskrivelser over indretningen såvel som bagværket.

Også her skifter udvalget efter vind, vejr, humør, stjernetegn, men du kan næsten være 100 % sikker på en komplet og hyggelig efterårsoplevelse, hvis du lige præcis lægger vejen forbi salonen.

The Good Life is waiting for you.

KaffeFair Strandvejen

Skal kage smage, som bedstemor lavede det, så finder du det hos KaffeFair på Strandvejen.

Caféen har sin egen bager ansat, der glædeligt lægger alle (magiske) kræfter i at bage klassisk, lækkert bagværk.

Noget, som KaffeFair har valgt at forene på én tallerken, er: kage og tapas.

Du kan derfor – for blot 65 kr. – få et bræt med flere forskellige slags kager.

Da vi kom forbi, stod den på hindbærsnitte, kiksekage, træstamme og citronfromage.

Alle kagerne var helt legendariske, men skal vi fremhæve en enkelt, så må det være kiksekagen, der havde fået et uimodståeligt pift af julens bedste krydderier.

Når du besøger KaffeFair får du ikke kun smagen af hjemmebagt kage ud af det. I køkkenet blomstrer én af byens stolte socialøkonomiske virksomheder, hvor unge modtager oplæring videre i livet – hvilket du dermed også er med til at støtte.

La Bonta

I Gravensgade finder man hyggelige La Bontá, som både er en café og et bageri.

Her værner man om bagerfagets bedste traditioner – og dét kan smages.

Størstedelen af deres brød bages uden sukker og fedtstof, og er både kold- og langtidshævede. Men nok om det!

Vores besøg behøvede nemlig ikke nødvendigvis at være nogle af delene, så vi sprang over ingredienslisten og direkte i sukkerbadet.

På trods af det massive udvalg af alt fra morgenkager, flødeboller, tærter, lagkager … så vidste vi allerede, hvad vi drømte om.

La Bontá har nemlig et ret smart koncept med konditori i miniudgave, hvilket altså gør det muligt at komme vidt omkring på kagepaletten – uden at overdrive … in your dreams! 

Eeeeendelig kunne vi bestille “ÉN AF HVER!” uden at blive mødt af fordømmende blikke! Næsten i hvert fald.

Det hele smagte af noget vores bedstemor kunne have kreeret – vi vil dog især gerne rose La Bontá for deres geniale tiltag med at chokoladeovertrække deres miniudgaver af romkugle og træstamme.

Tænk sig, at netop disse to kager faktisk kunne blive endnu bedre?!

Genialt La Bontá. Genialt.

Lagkagehuset

Vi nærmer os efterhånden enden på dette kagesprængte eventyr.

Indtil nu har vi hyldet de lokale helte, der hver dag beriger vores liv med kager i alle former, farver, smage og størrelser.

Men der findes altså også et sted i byen, der – på trods af at være blevet en international kæde – også bidrager med masser af lokal (kage)kærlighed. Vi kan i hvert fald ikke komme udenom dem.

Med sit fantastiske bagværk har Lagkagehuset vundet sit indpas i hele verden; og det forstår man godt.

Udover at være verdens absolut mest gavmilde, når det kommer til smagsprøver, så har Lagkagehuset altså også et kagesortiment, der er en konge værdig.

Montrene bugner af alt fra Othello, snitter, muffins, chokoladekager, tærter og masser af friskbagt brød.

Under vores besøg smagte vi blandt andet på en flagermus-muffin, cheesecake, christianshavnerkage og brownie. Det var svært at udpege en favorit, men faktisk vandt christianshavnerkagen store point.

Uden tvivl et kagebesøg værd – kæde eller ej.

Penny Lane

Hvis man kan tillade sig at kåre en kagedronning i byen, så må pladsen næsten gå til Penny Lane på Boulevarden.

I kælderen knokler konditorer og bagere natten lang ud fra stolte håndværkstraditioner – og når man først får øje på den provokerende kagemontre, og der bliver spurgt til, hvad man kunne tænke sig, er det nærmest umuligt ikke at udbryde: “DET HELE!”

Vi så os derfor nødsagede til at bestille lidt af hvert.

Det er svært at beskrive denne oplevelse med ord – den nærmeste forklaring går nok på, at det var som at træde direkte ind i (kage)himmeriget – uanset hvilket guddommelige stykke, vi stak gaflen ned i.

… og det var altså ikke så få.

Og med dette er der kun tilbage at sige: “KOM AFSTED!”, hvis du endnu ikke har krydset alle af på listen.

Og hvis du har – så tag lige turen igen. Bare for at være på den sikre side …

Husk desuden, at du altid kan få et overblik over vores mange Guides til Byen lige her.

Har du set de nye ikoniske Aalborg plakater?

Tjek dem ud her

Åbningsreception i weekenden: Livsstilsbutik flytter adresse og får lækker café

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

For lidt over et år siden, kunne vi fortælle, at Maibritt Kithim, der bl.a. stod bag den den succesfulde Café Bedste i Nibe, åbnede en helt ny livsstilsbutik i Lille Nygade 8 i centrum af Aalborg.

Og nu er der gode nyheder til jer, der elsker livsstilsprodukter, interiør, kaffe og te.

Livsstilsbutikken skifter både adresse og navn, og kommer fremover til at hedde K Living og holde til i Nørregade 3, i dobbelt så store lokaler.

“Vi er enormt glade for den opbakning, som Aalborg har givet os det seneste år, og det er bare superskønt at vi har fundet et lokale, som passer helt perfekt til vores ambitioner,” fortæller en glad Maibritt til MigogAalborg.

Her til formiddag kunne Maibrit og ægtemanden Lars for første gang byde folk indenfor i den nye nyistandsatte butik, der også indeholder flere nyheder.

Stadig ingen metervarer i K Living

Produkterne i butikken kommer stadig til at bestå af en blanding af lokale specialiteter fra blandt andet Thy og Læsø og helt unikke produkter som eksempelvis madrasser, pudebetræk og punge, som oprindeligt er materialer fra dragten sari, der bæres af kvinder i Indien.

Men derudover har butikken også fået plads til et begrænset udvalg af lækkert tøj, men som med alt andet i K Living, er der ikke tale om metervarer.

“Det er også hentet hertil fra Indien, og der findes kun et begrænset antal af det enkelte stykke tøj,” siger Maibritt.

Ny café i baglokalet

Udover de mange fristelser til hjemmet, vil K Living også stadig sælge diverse lækkerier til ganen; både i form af lækre specialprodukter såsom saft og marmelade, men også særligt udvalgt te og kaffe, som Maibritt gennem sine år i restaurationsbranchen har opnået stor ekspertise inden for.

Men udover muligheden for at købe med hjem, kan du du også nyde specialiteterne i et hyggeligt caféområde bagerst i den store butik.

Her kan du kaste dig over alt fra kaffe, te, chai latte og selvfølgelig lidt sødt i form af flødeboller og med tiden også lidt kage.

Stor åbningsreception i weekenden

På lørdag byder Maibritt og Lars hele Aalborg indenfor i butikken fra klokken 10-15, hvor der kommer til at ske en masse ting.

Udover muligheden for at ose rundt blandt de mange specialvarer, vil der også være repræsentanter fra Lybæk Living og Læsø Saltsyderi i butikken.

Hvad: K Living åbner
Hvor: Nørregade 3, 9000 Aalborg
Hvornår: Åbningsreception 19. oktober kl. 10.(Allerede åbent nu)

Du kan finde mere info om K Living her.