ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nervepirrende DM-finale: Oplev gamle AaB-stjerner i kamp

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Det er ikke specielt sjovt at følge AaB i disse tider.

Men så er det jo godt, at vi kan opleve gårsdagens stjerner, som imponerer gang på gang på det legendarisk oldboyshold i Aalborg KFUM.

De har netop vundet det jyske mesterskab igen, igen (igen), og nu skal de så kæmpe om DM-titlen mod Hvidovre.

Det sker i morgen, lørdag d. 11. november klokken 14.00 på Aalborg KFUM’s baner, og der er fri adgang for alle. Ja, der er tilmed tændt op i grillen, så du kan nyde en stadionplatte undervejs.

Møder bl.a. Kahlenberg i finalen

I DM-finalen skal gamle AaB-legender som Thomas Augustinussen, Kasper Risgård, Allan Gaarde, Thomas Gaardsøe og Rasmus Würtz op i mod tidligere superligastjerner som Thomas Kahlenberg, Danni Olsen, Nicolaj Agger og Frederik Krabbe.

“Hvem skulle have troet på det scenarie. Det er fuldstændigt fabelagtigt, og vel nok klubbens største kamp nogensinde.

Præstationen med at komme hertil, har alle i truppen en kæmpe andel i, gennem en hård og lang sæson. Det som har bragt os hertil er sammenholdet i den her gruppe.

Udover de er hamrende gode fodboldspillere, så er alle også nogle fantastiske mennesker hele banden, og en fornøjelse at arbejde med.

Jeg garanterer at de gutter som er med lørdag vil kæmpe til sidste bloddråbe, så vi kan vinde DM trofæet til Aalborg KFUM fodbold” fortæller cheftræner Thomas Houlberg.

Hos Aalborg KFUM er der intet hemmeligt over holdopstillingen, og holdet er allerede udtaget. Der er igen blevet plads til AaB-koryfæer som Kasper Risgård, Thomas Augustinussen, Thomas Gaardsøe, Allan Gaarde, Rasmus Würtz og Patrick Kristensen.

Holdet til DM finalen er:

Thomas Buus Nielsen

Thomas Houlberg

Kasper Studsbjerg Stiller

Kasper Svendsen

Erik Skytte Bach Thomsen

Kenneth Andersen

Kasper Risgård

Jonas Møller Thomsen

Thomas Rønning Augustinussen

Thomas Gaardsøe

Allan Gaarde

Rasmus Würtz

Patrick Brøndum Kristensen

Jacob Vittrup Sørensen

Del artikel