Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nej til Mølleparken: Vi Elsker 90’erne mangler en koncertplads i Aalborg

Af Michael Qureshi

I august lagde verdens største 90’er fest Aalborg ned, da 9.000 festede igennem i Mølleparken.

Her har mega populære Vi Elsker 90’erne været to år med udsolgt i træk, men der bliver ikke en tredje gang i Mølleparken.

For Aalborg Kommune har i første omgang afvist at tildele Vi Elsker 90’erne Mølleparken som koncertareal.

Aalborg Kommune er i gang med at revidere anvendelsen af kommunale arealer i forbindelse med udendørs koncerter.

Det betyder, at der i første omgang er kommet et afslag fra Aalborg Kommune om, at Vi Elsker 90’erne må benytte arealer som Mølleparken, Kildeparken, Vestre Fjordpark m.fl i 2020.

Derimod er der tilladelse til at bruge dyrskuepladsen ved Agrii Nord samt arealet i Hvorup i Nørresundby hvor Grøn Koncert hvert år afholdes.

Datoen der arbejdes på at afholde det i Aalborg er lørdag d. 29. august 2020.

Afslaget har sendt Vi Elsker 90’erne-ledelsen i tænkeboks, og de har derfor benyttet lejligheden til at spørge deres trofaste publikum om, hvor de helst vil tage til 90’er fest d. 29. august 2020.

I værste fald kan det betyde, at Aalborg bliver sprunget over næste år og måske fremadrettet. Det bekræfter man over for MigogAalborg.

Nej til Mølleparken: Vi Elsker 90'erne mangler en koncertplads i Aalborg

Håber at Aalborg Kommune ombestemmer sig

På Facebook har de stadig Kildeparken med som en mulighed samt Agrii Nord og Grøn Koncert arealet.

“Vi håber jo lidt, at Aalborg Kommune ombestemmer sig og forstår hvor populær Vi Elsker 90’erne er i Aalborg.

Her i 2019 har vi spillet for udsolgte huse i København, Odense, Aalborg, Holstebro Helsingborg, Stockholm og Göteborg og alle steder bliver vi taget imod med åbne arme.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi er skuffede over, at Aalborg Kommune eksempelvis tillader andre store arrangementer i Kildeparken, men har givet os afslag.

Men vi arbejder videre i dialogen og håber, at tingene løser sig. Men vi vil meget gerne høre fra aalborgenserne, hvor de håber, at Vi Elsker 90’erne bliver afholdt i 2020,” siger Riffi Haddaoui til MigogAalborg.

I 2019 var MigogAalborg mediepartner på Vi Elsker 90’erne, og håbet herfra redaktionen er naturligvis, at man finder en god løsning med Aalborg Kommune.

Hvor synes du, at Vi Elsker 90’erne skal afholdes i 2020. Skriv din kommentar på MigogAalborgs Facebook-side.

  1. Kildeparken
  2. Agrii Nord/Dyrskue
  3. Grøn Koncert Arealet

Har du set de nye ikoniske Aalborg plakater?

Tjek dem ud her

Nej til Mølleparken: Vi Elsker 90'erne mangler en koncertplads i Aalborg

Nej til Mølleparken: Vi Elsker 90'erne mangler en koncertplads i Aalborg

Del artikel