Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nedtællingen er i gang: Nu sættes årets julemarked op

Efteråret har lagt sig over Nordjylland, og i takt med at bladene falder, stiger julestemningen på Gammeltorv.

For allerede nu er det årlige julemarked ved at tage form, og de første elementer af den magiske julestemning begynder at sprede sig i bybilledet.

Fredag den 15. november åbner Aalborg City Julemarked nemlig officielt, og markedet vil fylde midtbyen med julehygge, duftende lækkerier og glitrende lys helt frem til den 23. december.

Nedtællingen er i gang: Nu sættes årets julemarked op

Julehygge i alle boder

For mange aalborgensere og besøgende er julemarkedet på Gammeltorv en fast del af juletraditionen, og det har med årene udviklet sig til at blive et populært trækplaster i midtbyen.

Markedets boder er i skrivende stund på vej op og vil snart være klar til at servere gløgg, lune æbleskiver og brændte mandler til byens mange julegæster.

Udover mad og drikke vil man kunne finde boder med hjemmelavet julepynt, kunsthåndværk og hyggelige juleartikler, så der er mulighed for at finde en gave eller noget nyt til juletræet derhjemme.

Alle årets boder er endnu ikke offentliggjort.

Nedtællingen er i gang: Nu sættes årets julemarked op

Udsigt over byen

Julemarkedet vil som tidligere år også have det store pariserhjul, hvor man kan få en god udsigt over både markedet og store dele af Aalborg.

For børnene er der desuden en karrusel, der har været et hit i de seneste år.

Byens julelys vil i samme periode være tændt og skabe stemning i gaderne med gran og store julehjerter, der lyser op i vintermørket.

Det gode, gamle juletog vil desuden køre rundt i bymidten og gør det nemt at komme til og fra markedet og rundt til de forskellige butikker i centrum.

Toget har stop ved Gammeltorv, så man hurtigt kan komme tilbage til julemarkedet efter en lille rundtur.

Åbningstider for julemarkedet

Julemarkedet har åbent mandag til fredag fra kl. 12.00 til 18.00 og i weekenden fra kl. 10.00 til 18.00.

Fredag den 29. november, hvor der er Black Friday, udvides åbningstiden til kl. 20.00, og fra den 14. december til og med den 23. december er der åbent hver dag fra kl. 10.00-18.00.

Der er altså masser at se frem til, når Aalborg snart igen fyldes med julestemning på Gammeltorv.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.