Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nedlukning af Nordjylland: Kryds ikke kommunegrænsen i 7 nordjyske kommuner

Af Emil Kjær Jørgensen

Corona-søgelyset er for alvor vendt mod Nordjylland i disse dage, hvor man er særligt opmærksomme på smitten blandt mink på de mange minkfarme i regionen, som er videreført til 12 personer i regionen indtil videre.

Det er allerede blevet besluttet, at alle mink skal aflives, og nu tager myndighederne yderligere tiltag for at mindske smitten i Nordjylland og ikke mindst for at undgå, at den skal sprede sig til resten af landet.

På et pressemøde i Statsministeriet i dag klokken 18.30 var Mette Frederiksen og co. klar til at præsentere skrappe restriktioner her i Nordjylland i de syv kommuner: Hjørring, Jammerbugt, Frederikshavn, Thisted, Brønderslev, Vesthimmerland og Læsø, hvor der bor omkring 280.000 mennesker.

Alle tiltag gælder til og med 3. december og i alle syv kommuner.

Fra i aften:

En kraftig opfordring om at blive i egen kommune.

Man skal kun krydse grænsen, hvis man har kritiske arbejdsfunktioner eller uopsættelige ærinder.

Undgå rejser ind i de syv kommuner.

Fra lørdag:

Restauranter, barer mv. skal lukke for alt andet end take away.

Fra mandag:

Studerende på videregående uddannelser skal gå til digital undervisning.

Skoleelever bliver sendt hjem i kommunerne. Elever i 5.-8. klasse skal have fjernundervisning hjemmefra, mens 0.-4. klasse og 9. klasse fortsat kan møde op.

Lukket for al offentlig transport i de syv kommuner. Også på tværs af kommuner.

Teatre, biografer og biblioteker bliver lukket. Det gælder også indendørs fritidsaktiviteter.

Undtagelser fra forsamlingsforbuddet fjernes i de syv kommuner. Derfor må man altså max være 10 personer sammen uanset hvad. Folk opfordres kraftigt til at blive hjemme.

Derudover opfordres alle borgere i de syv kommuner til at blive testet.

Du kan læse om alle tiltagene her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.