Ægte nam: Aalborgs “nye” restaurant imponerede fra første bid
Det er ikke hver dag, at en af byens toprestauranter får mulighed for at åbne et sted, der er helt deres eget.
Et sted, hvor man selv har valgt farverne på væggene, gulvene gæsterne går på og planløsningen helt ned i detaljen.
Det er netop den proces, Restaurant Nam har været igennem.
Efter et årti på en central adresse på Vesterbro er Nam rykket ud af byen, faktisk næsten så langt mod øst, man kan komme i midtbyen.
Heldigvis lader det ikke til at have skræmt aalborgenserne væk.
Da MigogAalborg lagde vejen forbi en tidlig tirsdag aften, var restauranten propfyldt med gæster, de fleste med blikket rettet mod fjorden, som man kan se fra store dele af de nye lokaler.
Omgivelserne er, ligesom Nams køkken, en vellykket blanding af det asiatiske og det nordiske.
Ikke på den måde, hvor der står kunstige kirsebærtræer i hvert hjørne eller borde med højglanslak.
Den eneste stereotype asiatiske hilsen i lokalet er en hyggelig vinkekat ved indgangen.
Og den skal selvfølgelig have lov at blive.
Tilbage til rødderne
Når man har kendt Anne Menendez og Kim Nam Jeppesen siden åbningen af den første Nam, er det svært ikke at føle en vis stolthed på deres vegne, når man træder ind i den nye restaurant.
Den gode energi er ikke til at tage fejl af, og selv om inventar og interiør uden tvivl er i topklasse, er modtagelsen, servicen og stemningen stadig nordjysk på den helt rigtige måde.
Den iøjnefaldende sofa kommer fra lokale Brødrene Sørensen, og på bordene mødes gæsterne af små keramikænder med spisepinde.
Tjenerne er klædt i brune hørskjorter med mao-kraver og rammer dermed præcis det moderne udtryk med et strejf af Asien, som Nam gerne vil være.
Anne Menendez går selv rundt og præsenterer maden, mens Kim står i køkkenet og tryller.
En opdateret menu, der klæder huset
Også menukortet har fået en opdatering, og det klæder de nye rammer.
Nam holder fast i det elegante, det velkomponerede og det asiatisk-nordiske udtryk, men der er samtidig kommet nye retter til.
Blandt andet er sushi blevet en del af kortet, og selv om vi umiddelbart var klar til at afskrive det som endnu et bud på det samme, som alle andre i byen serverer, måtte vi hurtigt trække i land.
Her er der nemlig tænkt over detaljerne.
Vores nigiri med trøffelmayo var et lille festfyrværkeri i munden, og også rullerne viste, at Nam ikke bare har sat sushi på kortet for syns skyld.
Samtidig er der stadig plads til det, restauranten altid har været god til, retter der balancerer det raffinerede med det umiddelbare.
Det gælder alt fra hamachi med ikura og trøffelponzu til kammusling med kold tom kha, ærter, kaffir lime og grønne jordbær.
Og så er der de såkaldte Hyggefritter, som på papiret næsten lyder komisk jordnære i selskab med kortets øvrige retter, men som i virkeligheden passer perfekt ind, ikke mindst fordi de selvfølgelig er lavet helt fra bunden.
Det er sjældent, man smager pommes frites med så tydelig en smag af kartoffel.
Den smukkeste afslutning
Hvor man på Vesterbro kunne følge med i, at gadelygterne blev tændt på den travle gade, får man på det nye Nam næsten den modsatte oplevelse.
Her er der direkte udsigt til Kabelparken og naturligvis også til solnedgangen over Limfjorden.
Det levende vand kaster bølgende lys ind i restauranten, som bare blev smukkere og smukkere, efterhånden som aftenen skred frem.
Bliver solen for insisterende, rulles de sandfarvede gardiner ned foran de brede vinduer.
Om det var solnedgangens skær eller et ekstra godt glas vin, skal vi ikke kunne sige, men også desserten var noget af det bedste, vi længe har fået.
En udefinerbar chips med et blad på toppede det hele, uden at vi helt kunne forklare, hvad det egentlig var.
Alt i alt er vi enormt imponerede over niveauet på det nye Nam, og der går næppe mange dage, før vi også dukker op til frokost og kaster os over de nye sushiruller.